Besøgsdage

Rysensteen - et gymnasium midt i storbyen

Skal du på besøgsdag på Rysensteen Gymnasium? Så læs mere om, hvordan dagen foregår nedenfor.

På vores gymnasium foregår en besøgsdag således:

  • Kl. 8.30-9.00 er der morgenmad i salen for alle besøgselever og dagens værtsklasse, som er en af 1g-klasserne. Her vil Studiechef Lene Schjødt også byde velkommen og forklare, hvad der skal foregå i løbet af dagen.
  • Kl. 9.00-9.45 fordeles besøgseleverne på forskellige klasser i mindre grupper, der deltager i den undervisning, der foregår.
  • Kl. 9.45-10.00 er der frikvarter, hvor værtsklassen hjælper besøgseleverne rundt.
  • Kl.10.00-10.45 afholdes to lektioner for hver sin halvdel af besøgsgruppen for at demonstrere tilgange og emner knyttet til forskellige studieretninger.
  • Kl. 10.45-11.30 fordeles besøgseleverne igen i forskellige klassers almindelige undervisning – igen i mindre grupper.
  • Kl. 11.30-12.30 er der spisefrikvarter med rundvisning og samvær med værtsklassen.
  • Kl. 12.30 - 13.15 afholdes en ny runde med præsentation af emner og tilgange i to andre studieretninger - igen deles besøgsgruppen i to.

 Dagen slutter med en halv time sammen med en repræsentant fra ledelsen samt en studievejleder, der evaluerer dagen og svarer på spørgsmål om valg af studieretning, optagelseskrav og andre overordnede spørgsmål.

Besøgsdagen er slut kl.13.45.

Vi håber, at dagens vekselvirkning giver et godt indblik i, hvordan stemningen og kravene er på Rysensteen Gymnasium.