Kælderudvalget

Årets kælderudvalg

Kælderudvalget arrangerer hyggelige aftener for eleverne en gang om måneden, som regel om onsdagen. Aftnerne har typisk et tema såsom ’Tropicana’, jul, fastelavn, fødselsdags eller lignende. Skolen åbner elevkælderen op fra 19.00-21.30 på kælderaftener, hvor der vil være mulighed for at spille bordfodbold, mingle og deltage i temaprægede aktiviteter. Derudover kan man få slukket sin tørst i både børne- og voksensodavand. Udvalgets primære opgave er valg af tema, indkøb, pyntning og administration af bar + oprydning. Alle er velkomne til at være med i udvalget, og vi er af samme årsag rigtig mange, der hjælper til. Det er altid hyggeligt og sjovt, og mange forskellige klasser og klassetrin er repræsenteret. Derudover har kælderudvalget som udgangspunkt ansvaret for at kælderen bliver vedligeholdt.

Hvis man ønsker at være med eller har spørgsmål/forslag til udvalget, kan man kontakte os på vores facebookside: https://www.facebook.com/kealderudvalgetrys