2012e til konference i FN-byen

Nuværende 3e deltog den 6. maj i en konference i FN-Byen om Danmarks udviklingspolitik og FNs nye globale udviklingsdagsorden.

FN inviterer i 2014 verdens befolkning til at komme med deres bud på, hvilke globale problematikker, FN skal have fokus på efter 2015. I den forbindelse inviterede FN-Byen i Danmark danske gymnasieelever til en interaktiv konference, hvor klassen deltog.

På konferencen deltog de udviklingspolitiske ordførere fra en række partier sammen med Handels- og Udviklingsminister Mogens Jensen, og der udspillede sig en livlig debat om Danmarks udviklingspolitiske dagsorden.

Via facebook og Twitter kunne eleverne og inviterede repræsentanter for danske NGOer på to storskærme deltage i debatten med personlige indlæg og spørgsmål til politikernes syn på den nye globale dagsorden.

Det var en meget indholdsrig og spændende dag, hvor eleverne mødte de otte FN-institutioner, der har til huse i FN Byen i Nordhavn, og fik indsigt i den globale
politiske dagsorden, som er et fokuspunkt i 2014-15. Konferencens omtale og eksempler på interaktive indlæg på FNs hjemmeside kan ses her.

3e med HLS, EH og IP