3d-elever i Kina i sommerferien

Den fjerde juli drog vi - Elouise og Kasper, 3d - mod Kina, et land hvis sprog og kultur vi er blevet undervist i de sidste to år. Landet, der med sin mystiske og sofistikerede kultur inspirerede H.C Andersen til at skrive ”Nattergalen” og et land, som blandt europæere har svævet mellem frygt og fascination i flere århundreder. Men samtidig et land, der i dag, små 105 år efter at Qing dynastiet faldt, og republikken Kina blev født, er begyndt at tage sin særprægede kultur, og klassiske kunstformer for givet.

Det kinesiske uddannelsessystem giver ikke meget plads til at børn og unge kan lære om de klassiske kunstformer og håndværk, der bl.a. tæller kalligrafi, Peking opera, vandmaleri, papirklipning, te forberedelse og mange flere, både lokale og nationale kunstformer, der hver har sit unikke særpræg. Men hvor fire moduler på lectio kan frembringe både sved og tårer hos danske gymnasieelever, må kinesiske gymnasieelever finde sig i en skoledag fra 7-22, med flere timers lektier bagefter, og derfor højst 5 eller 6 timers søvn. De har dog 30 dages sommerferie, men hvis man har ambitioner om at komme ind på en videregående uddannelse, må den veltrængte ferie kasseres for sommerskole, der er akkurat så brutal som den almene hverdag (bortset fra at der om sommeren er en luftfugtighed på 90% og en temperatur på ca. 35 grader, og ingen aircondition i klasseværelserne… Pludselig virker Flæsketorvet ikke så slemt længere.)

Dette, meget anderledes uddannelsessystem, har bestemt hjulpet den kinesiske industri og økonomi, men den tager langsomt livet af de klassiske kinesiske kunstformer, hvis mestre alle er gamle, uden mulighed for at lære traditionen videre til de unge, da de unge simpelthen ikke har nok tid. Der er derfor flere kunstformer, der står til at forsvinde i løbet af få årtier, når de ældre kinesere, der mestrer dem, dør. Denne udvikling ønsker vi at vende. 

Derfor deltog vi sammen med syv andre internationale frivillige, og flere lokale unge, i en såkaldt ”workcamp” i den kinesiske by Fuzhou (抚州), en (lille) by på ca. 4 millioner indbyggere, i den sydkinesiske provins Jiangxi (江西). Titlen på vores workcamp var ”Cultural Heritage Preservation and Promotion”. Som titlen fortæller, arbejdede vi med at sprede og presevere kinesisk kultur. Vi lærte om, og prøvede, et utal af klassiske kinesiske kunstformer, hvoraf nogle er illustreret på de overstående billeder. Campen var arrangeret af den kinesiske NGO ”Dreamwalker China”, der arbejder med velgørenhedsprojekter i hele Kina.

Vi var flere gange i tv og diverse lokalmedier, for at sprede vores engagement og interesse for kinesisk kultur til de ca. 44 millioner indbyggere i provinsen, for at genskabe kinesernes interesse for disse oldgamle kunstformer. Vi holdt til slut et ”charity sale”, hvor vi solgte de vandmalerier, krukker, papirudklip osv. som vi havde lavet i løbet af campen. Pengene gik til organisationen ”Left Behind Children”, der hjælper de børn, der efterlades i de kinesiske landsbyer, når forældrene tager til østkystens metropoler for at finde arbejde.

Vi boede og modtog undervisning på gymnasiet ”Linchuan no. 2 middle school” (临川二中), en eliteskole hvis elever flere år i træk har ligget i top 3% i provinsen, i den årlige “College Entrance Examination (高考)”. Derfor havde skolen ressourcer til at indlogere os sammen med kinesiske elever, hvis engelskkundskaber var på et niveau, der gjorde samtaler om andet end vejret, familieforhold og mad mulige. Vi boede i skolens bygninger sammen med de andre frivillige og de lokale gymnasieelever og fik derfor rig mulighed for at kulturudveksle og høre om livet som kinesisk gymnasieelev.

Efter ti dages daglig samvær med jævnaldrende kinesere, måtte vi også sande, at de fordomme man kan have om kinesiske unge – at skolen fylder alt i deres liv, at de er socialt akavede, eller at de ikke kan tænke kritisk - simpelt hen ikke passer. I virkeligheden minder vi meget mere om hinanden, end vi til daglig går og tror. Vi håber, at de kinesiske unge fik samme oplevelse, omend de nok ikke var så godt forberedte på kulturmødet som os, idet de ikke vidste meget om hverken Europa eller Danmark - det eneste de kendte fra Danmark, var H.C. Andersen og Bjarne Ingels Group – det fik vi dog ændret markant på, da vi havde medbragt både flag, vaniljekranse, lakridser samt billeder af både kongehuset, Nyhavn og de danske strande. Vi følte derfor, at vi kunne tage videre på ferie til Taiwan og Hong Kong, med et forbedret mandarin, en stor viden om kinesiske kunstformer, og ikke mindst med en masse sjove og lærerige oplevelser og venskaber i bagagen.

Elouise og Kasper, 3d