3s på besøg på L.I.F.E: Argentina

I dag har vi besøgt L.I.F.E. Argentina, som er en NGO der hjælper fattige børn i Buenos Aires. Det var på mange måder en kæmpestor oplevelse, som har åbnet vores øjne yderligere for de sociale skel i Argentina. Organisationen holder til i et fattigt og ødelagt område uden rindende vand en time væk fra vores hostel i bus. Det var skræmmende og trist at se levevilkårene for både børn og voksne, men også fantastisk at se at vi kunne gøre en lillebitte forskel for børnene. Opholdet bød på farvelægning, leg, ugenkendelige brag fra nabolaget og til sidst overrækning af legetøj, som vi havde haft med hjemmefra. 

Johan Delfs, 3s