4c i Egypten

Turen til Cairo, Egypten, har været overvældende, anstrengende, fantastisk og en kende surrealistisk. Vi rejste af sted 14 personer fra den nuværende 4.c for at komme på det genbesøg, som desværre ikke var muligt i 3g pga. den politiske situation. 

Vi blev modtaget med åbne arme af ’vores’ egyptere i Cairo lufthavn. Størstedelen af os skulle indlogeres hos de egyptere, som vi selv husede i København for snart 1½ år siden. Det var mærkeligt at skulle bo hjemme hos de egyptere, som vi på den ene side fik knyttet et tæt bånd til i København, og på den anden side slet ikke kendte. Denne umiddelbare distance forsvandt dog hurtigt, da egypterne uden forbehold åbnede deres hjem for os. 

Alt forgår ’Egyption Style’, hvilket - set med danske øjne - betyder koordineret kaos. Men på en eller anden måde lykkedes det vores egyptiske venner at gennemføre et fantastisk og ambitiøst program. Egypterne strakte sig til det yderste for at give os de bedste oplevelser – hvilket for dem betyder enorm venlighed, gæstfrihed og at bruge alle deres forbindelser, som i deres tilfælde ikke er så få endda. 

Dette mærkede vi specielt, da vi var inviteret til møde med ministeren for Antikviteter, hvilket næste dag var dokumenteret i den store nationale avis Al Ahram (se billede nedenfor). Dette besøg resulterede også i, at vi den efterfølgende dag under vores besøg ved Giza pyramiderne ikke blot blev guidet rundt af en arkæolog, men også fik adgang til den lukkede Keops pyramide og kom helt tæt på Sfinxen.

I Cairo ser man for alvor kontrasten mellem fortid og nutid, og overalt er vi blevet mindet om den politiske ustabilitet, som har præget Egypten siden 2011. Om det er Mubaraks nedbrændte partihovedkvarter ved siden af det egyptiske museum, eller de manglende turrister ved Giza pyramiderne, er forandringerne ikke til at tage fejl af. Igennem møder med en række egyptere fra forskellige samfundslag er vi blevet meget klogere på det egyptiske samfund. Efter alle disse møder står især en pointe krystalklar: efter 'revolutionen' i 2011 er der blevet skabt en ny politisk bevidsthed i Egypten. Om det er Ali fra Alexandria, der fortryder, at han stemte på det Muslimske Broderskab, Nadine Hafez fra Cairo Universitet, som mener, at militæret er en stat i staten, eller Faridas far, som nu ser nyheder hver dag. 

Som en af egypterne sagde: ”Our friendship is the key to understanding each other's cultures”. Efter en uge boende hjemme hos Farida og Karim og tre år med Global Citizenship Programme må jeg sige, at jeg er fuldstændig enig. Det er de personlige bånd, vi har skabt over de sidste to år, der for alvor har efterladt et indtryk og givet os en dybere kulturforståelse.  

Leise 4.c