Besøg fra Tyrkisk partnerskole

2.z har de seneste dage haft besøg af 20 elever fra Rysensteens partnerskole i Istanbul, Çevre. De tyrkiske elever har boet hos de danske elever, hvor de er blevet introduceret til dansk familiekultur og –traditioner. Besøget har derudover stået på byvandring, kanaltur, brunch, fællesspisning og sociale sammenkomster på tværs af køn, alder og etnicitet. Det har været et besøg fuld af kulturforskelle og opdagelser, heriblandt en større forståelse for, hvor ens unge i en globaliseret verden egentlig er. Eleverne fra 2.z ser nu endnu mere frem til at besøge eleverne fra Çevre i Istanbul til september.