Caféaften med Søren Ulrik Thomsen

På næsten symbolsk vis trommede regndråberne mod ruderne i Atelieret på Flæsketorvet på en våd og blæsende mandag i marts, da vi til årets litterære caféaften havde besøg af digteren Søren Ulrik Thomsen. Digteren læste op fra hele forfatterskabet med bl.a. regn som et gennemgående motiv: fra 'Peter Bangsvej i pisregn' over 'regnhånd' til 'kysregn.' Over 100 elever var mødt op til det frivillige arrangment, hvor man kunne høre en knappenål falde til jorden i den første time med oplæsning, mens spørgelysten var stor i anden runde, som digteren rutineret styrede. Tak til Søren Ulrik Thomsen, til dansklærerne for det fine arrangement og tak til de fremmødte elever for alle de gode spørgsmål.