Canadierne er landet!

Så har hele 3e og en flok fra 2e fået besøg fra vores to partnerskoler i Toronto, North Torronto Collegiate og Bloor Collegiate Institute. De to skoler har sendt i alt 30 elever og tre lærere afsted til Danmark på et 5 dage langt homestay. På programmet de kommende dage er både fællesundervisning og musikworkshop, samt besøg på Louisiana, Papirøen og Operaen. Dagen inden hjemrejsen byder både på klassisk koncert og fællesspisning for alle 60 i Absalonkirken. Vi håber alle gæster og værter får nogle dejlige dage.