Demokratidag 2016

Demokratidagen er for mig at se en dag, hvor Rysensteen inviterer til lærdom, deling af viden og underholdning. På demokratidagen bliver samtlige foredragsholdere, professorer og andre folk med noget på hjerte, inviteret ud på skolen og får lov til at dele deres viden og interesse med Rysensteens interesserede og engagerede elever. 

Min demokratidag startede i andet modul, hvor jeg, som medlem af elevrådet, stod for at teknikken virkede under et foredrag om salg af medicin i Danmark. Som beskrivelsen af foredraget antyder, handlede det om økonomi og om at forstå de principper der forklarer en del af medicin markedet, nemlig auktioner, patenter, parallelimport, mm. Foredraget havde en samfundsfaglig vinkel, hvilket gjorde det rigtigt interessant for mig, som er science studerende og afsluttede samfundsfag sidste år.

I tredje modul hørte jeg et enormt interessant foredrag om den omtalte MRSA bakterie. Emnet faldt fint inden for mine interesser og min studieretning, og jeg følte at jeg fik ny viden, som bestemt ikke opnås gennem medierne. 

Som konklusion på dette korte skriveri, og som konklusion på selve demokratidagen, vil det være uden tvivl, at jeg er stor fan af demokratidagen. Det er noget helt særligt at man som elev får lov til at vælge speciel viden, som var det slik på hylderne. Det eneste jeg ville ændre, var at gøre arrangementet vare længere end de to moduler, der var afsat til det i år.

 

Gustav Burchardt 2x