Dortmund-udveksling 2014

I begyndelsen af maj drog 21 elever fra Rysensteens sammensatte tyskhold på udvekslingsrejse til venskabsgymnasiet Heinrich Heine Gymnasium i Dortmund. Forventningsfulde og fyldt med gensynsglæde ankom vi den 5.5. til en forårsklædt by, der dog ikke kun var til solskin. Vejret til trods blev der udvekslet kultur og sproglige finurligheder til den store guldmedalje. Besøget bød ud over det obligatoriske homestay, blandt andet på deltagelse i undervisningen, på museumsbesøg, GPS rally og byvandring. Eleverne har gennem de faglige og sociale arrangementer fået en masse viden om Tyskland og tysk kultur, som ikke kan læres i undervisningen.

Igen i år var udvekslingen en succes og vi glæder os allerede til at det nye kuld tyskelever, som skal tage imod vore tyske gæster til september, hvor vi for 27. år i træk vil tage imod studerende fra Dortmund.