Frivillighedskonkurrence på Rys

I år har vi på Rysensteen sat et projekt i søen, der forhåbentlig bliver til en tradition. Nemlig en frivillighedskonkurrence, hvor 2.g klasserne dyster om at arrangere et frivillighedsevent, der gør noget for nogen, der har brug for det.

Årets vinder var 2u, der arrangerede Banko i uKirke, hvor al overskuddet fra salget af bankoplader, kaffe, the og kager er gået til organisationen TUBA - terapi for unge, der er børn af alkoholmisbrugere. Arrangementet var d. 30 november, og klassen fik samlet 10.452 kr. ind til TUBA.

Anden præmien gik til 2.y, der samlede 4.000 ind til Danske Hospitalsklovne ved en event med musik og kager og klædelige røde næser. Tredje præmien delte 2d og 2e, der samlede tøj ind til Røde Kors og Syriske flygtninge. 


Tillykke til jer alle – og TAK for jeres engagement og for det arbejde I har lagt i at gøre en forskel for mennesker, der har brug for det.