Hilsen fra 3t i Singapore

Vi ankom i Singapores rene, ekstravagante lufthavn efter 14 lange timer med hævede fødder i fly og en mellemlanding i Qatar, og skulle direkte på homestay. Vi var alle sprængfyldte af følelser, forventninger og fordomme. Inden allerførste møde med indiske Deon, jeg skulle bo hos, havde jeg truffet beslutningen at give hende hånden. Jeg havde nemlig hørt, at singaporeanere foretrak blot at vinke med små 50 centimeters afstand, men tænkte, at hvis der skulle opstå tvivl om hilsenen, var det bedre at gå direkte efter et solidt håndtryk ledsaget af et smil og et venligt nik. Allerede inden mødet med Deon, opstod der altså et kultursammenstød. Nu er vi på tredjedagen, og det tør siges, at kultursammenstødet i lufthavnen ikke har været det eneste.

Deon og hendes far hentede mig i lufthavnen og kørte os hjem til deres ydmyge hjem en halv times kørsel uden for centrum, hvor Deons mor tog imod mig i døren. Ingen håndtryk eller kram – men en kærlig hilsen. Skostativet foran hoveddøren gjorde det naturligt at tage skoene af, inden jeg tråde ind ad døren, der førte direkte ind i stuen - udstyret med en sofa, et tv, en blæser og en kommode. Inden jeg gik ind spurgte jeg pænt, om det var i orden, at jeg beholdt sokkerne på, og jeg fik et høfligt ’ja’. Deons mor havde lavet ris med indisk kyllingeret, som vi spiste med højrehånd siddende i skrædderstilling. På gulvet. Vi snakkede lystigt. Næste dag fortalte Deon mig, at hun havde synes, det var mærkeligt, at jeg havde haft sokker på indenfor, når nu jeg ikke skulle nogen steder hen. Jeg forestillede mig, at det var lige som, hvis hun havde haft overfrakke på under en middag i mit hjem. Noget kultur er usagt og kan være svær at aflæse, men resten af mit ophold gik jeg i bare fødder som resten af familien og nød at føle, jeg passede ind i familien.

I dag sagde Deon og jeg farvel, og jeg gav hende et kram for at vise min taknemmelighed for hende og hendes families gæstfrihed. Hun vendte først hovedet mod højre, der skulle til at støde ind i mit, der var vendt mod venstre og skiftede hurtigt retning, så vores ansigter vendte væk fra hinanden. Hun lagde en forsigtig hånd på min ryg, mens jeg gav hendes krop et klem. Derefter smilede hun forlegent og sagde, at jeg var den første hun havde krammet udover sin mor…

Vi i 3.t er meget enige om, at vi har har haft en god oplevelse med homestay og mest har fået vores fordomme afkræftet. Nu er vi ankommet til vores hostel, der ligger centralt med udsigt over Singapore River og byens glimtende genskær i vandet. Vi har taget vores metaforiske sokker af, og glæder os alle til at se, dufte og smage meget mere af verdens kulturelle lyskryds – og helt sikkert få flere af vores forventninger udfordret.

- Nora og resten af 3t i Singapore