Initiativ: Tøjbyttedag på Rysensteen

Et af verdens største miljø-syndere er modeindustrien. Det er utroligt dårligt for miljøet hver gang vi køber et stykke tøj. Selv uden at medregne selve produceringen og de stoffer der indgår i denne proces, er selve tøjets rejse med til at lave store CO2 fodspor. Oftest er det tøj vi finder på Strøget farvet i Nepal, syet i kina og fløjet til Argentina for at få sat knapper på. Som gymnasie elever er vores tøj-forbrug et af de steder, hvor vi i vores dagligdag kan ændre vaner og rent faktisk gøre en forskel. For at sætte fokus på dette afholdt elever fra 3.g i sidste uge rysensteens første tøj-bytte aften. Det gik fantastisk, alle der kom gik også glade hjem med noget "nyt" tøj og det var super hyggeligt. Eftersom det var en stor succes afholdes et lignende arrangement igen til foråret.