Midtvejsrapport fra 3c i Egypten

Egypten er det varmeste sted, du nogensinde kommer til at fryse. Vi ankom til en iskold, airconditioneret lufthavn søndag d. 18 september, hvor vi som det første blev konfronteret med landets famøse bureaukrati, i form af betaling for visum. For dét kunne vi nemlig kun ordne i lufthavnen, og de tog hverken imod kreditkort eller egyptiske pund. Der var ingen mulighed for at hæve amerikanske dollars – og sådan startede vores utrolige tur til Egypten. 

Den første dag starter vi i vores partnerskole: Dr. Nermien Ismail Laungage Schools. Vi blev delt op i mindre grupper og sendt ud i undervisningen. Selv startede jeg i en religionstime, hvori vi skulle diskutere Islam og vestens opfattelse deraf. Vi kom ud i en heftig diskussion om tegningerne af Profeten Mohammed, og den fortsatte til næste time. Helt generelt diskuterede vi en række tabu-emner, der satte fokus på hvor forskellige vi kan være. Lige netop dette resulterede i enormt givende samtaler og diskussioner. Partnereleverne vil heldigvis, som oftest, gerne diskutere revolutionen, egyptiske værdier kontra vestlige værdier, og de vender ikke det døve øre til, når vi for eksempel taler om militærkup. De vil med glæde give en shisha, og tage et selfie og udveksle tanker og idéer. De er søde, gør jer selv en tjeneste og få en egyptisk ven. 

 Allerede anden dag begav vi os ud for at se de ældgamle pyramider. Det var ganske simpelt en storslået oplevelse. Turen frem og tilbage kendetegner i lige så høj grad den egyptiske kultur som pyramider gør. Vi, egyptere og danskere, var fordelt på tre skolebusser, der kørte afsted i en langsommelig proces. Trafikken i Cairo gør om noget  indtryk, der bliver siddende. Trafikken er ét stor virvar af biler, motorcykler og endda hestevogne. Bilisterne markerer sig gennem (konstante) dyt, og der er gjort en dyd ud af aldrig rigtig at holde sig inden for egen vejbane, men lige akkurat på midten to forskellige. 
 I Cairo er alt langt væk. Der er ikke noget med at cykle 10 minutter eller, Allah forbyde det, gå fra A til B. Nej, man kører naturligvis alle steder (uden undtagelser) , og alle egypterne siger at ’det kun tager 15 minutter’. Dette er den vildeste underdrivelse I nogensinde kommer til at høre. Selv oplevede Frida og jeg at blive sat ind i en bil, der ville køre os til nogle af de andre elever. Vores host kunne ikke komme med, men hun forsikrede  os, at det ville tage cirka 15 minutter. Vores chauffør kunne ikke sige andet end ’good morning’ og ’hello’ på engelsk, men det bekymrede vi os egentlig ikke om, da vi jo kun skulle sidde der kort. Dette mundede ud i en to timers køretur, uden nogen mulighed for kommunikation. Vi vidste ikke hvor vi var, hvorfor vi ikke var nået frem endnu, eller om vi havde fået ændret destination. 

 Her de sidste par dage har vi været på Nilen cruise. Vi har set et utal af ældgamle egyptiske templer, det ene mere imponerende end det andet. Et utal af storslåede statuer og skulpturer udsmykket med velbevarede og farverige  hieroglyfer.  Templerne er flere tusinde år gamle og står der stadig i stor pragt. Vi  havde, inden vi tog  afsted, fået malet et billede af Egyptens mange facetter, altså helt teoretisk, men det kan slet ikke måle sig med det vi har oplevet. Vi er solgt til Egypten – og vi vil vende tilbage!!!

  Og netop følelsen af at stå i Cairo, i Aswan, eller Luxor får begejstringen til at stige. Det er nemlig kulminationen på to års intenst arbejde med Egypten, vi  selv får lov til at opleve i praksis. Rent ud sagt: Det er fuldstændig sindssygt endelig at være i Egypten. I burde alle sammen tage herned. 

Mia, 3c