Ny alumneforening fejret med maner

Den 3. marts stiftede Rysensteen skolens nye alumneforening. Foreningen har til formål at fremme skolens velfærd i almindelighed, og Global Citizenship Programme i særdeleshed, samt at etablere et gensidigt udbytterigt forhold mellem skolen og dens alumner.  Alumneforeningen har herudover til hensigt at hjælpe Rysensteens alumner med at vedligeholde kontakten til skolen, og skabe netværk gennem forskellige aktiviteter som middage, foredrag og gl. elevfester. 

Den nye alumneforening blev fejret med musik fra Rysensteens musical, og underholdning af tidligere elev Rasmus Botoft, som vendte tilbage i rollen som snobben Poul fra Rytteriet - se video her. Til sidst var der mingling til længere ud på aftenen mellem de forskellige årgange - som hyggede sig over en øl. Se billeder fra arrangementet nedenfor.