Nyt fra 3w i Indien
På kanten mellem modernitet og tradition lander vi midt i kontrasternes land, Indien. Allerede i flyet på vej hertil kan vi fornemme dette da smukke skyskrabere i horisonten med ét erstattes af faldefærdig slum med paraboler og plasticposer på tagene.
Det første, vi rammes af, er den slående fugtighed og de massive menneskemængder. Her er myldretid konstant, så transport(vente)tiden til Pune er hård for os alle. På trods af den udmattende rejse giver de indiske udvekslingselevers gæstfrihed os et smil på læben.
I de indiske hjem er der både tid til familie, men også konkurrence. De studerer hardcore science, men udfører samtidigt dagligt deres puja-ritualer. Mor laver mad, mens børnene må holde deres kærester hemmelige, og far arbejder.
De indiske studerende er meget gavmilde - vi har fået gaver: sarier og Ganesha-figurer, og vi bliver stopfodret med kolossale mængder af daal, chapati, baradha og endnu flere "sweets"!
Inderne kan virke meget overvældende, når man sammenligner med mange danskere. Man skal lige vænne sig til antallet af selfies, som det forventes, at man smilende stiller op til. Ligesom man også skal vænne sig til at børste tænder i vand fra flaske - et par stykker har oplevet Den Dårlige Mave. Men det har alligevel ikke forhindret os i at være ude og opleve de kulturelle differencer i Mumbai. Vi har set hinduistiske templer og smukke, forhistoriske grotter fyldt med frække aber på Elephanta Island.
Ydermere har vi oplevet Ganesha-festivalen, som overordnet kan beskrives som ekstremt forenende. Man kan fornemme den fælles energi, der opstår blandt inderne på kryds og tværs mellem kaster og religioner.
På trods af, at vi er blevet klogere på Indien og har fået af- og bekræftet fordomme, undrer vi os dog stadig over, hvordan et land, der er i så rivende udvikling, kan formå at holde fast i sine religiøse og kulturelle rødder.
Vi vil bruge de sidste par dage på at suge alle farverige og krydrede indtryk til os og forsøge at finde et svar på, hvordan inderne gør det. Men vi ser efterhånden også frem til en rugbrødsmad og noget, som ikke smager af karry!
Kh. Emil og Selma, 3.W
