OD-dagen 2015 er vel overstået

Onsdag den 4. november trak Rysensteens elever i arbejdstøjet og tjente i GCP-åndens navn penge til Operation Dagsværk, som i år støtter unge studerende i Somaliland! Operation Dagsværk vil sammen med SOS-Børnebyerne uddanne 15.000 studerende fra Somaliland i deres rettigheder i et demokratisk samfund, hvordan man fører en kampagne og ikke mindst oprette elevråd på gymnasier i Somaliland! 

Der er en enorm diversitet i type af jobs på OD-dagen, som spænder lige fra at vaske trapper til at lave regnskab for komikeren Ruben Søloft! Laura-Emilie og Olivia fra 3.d tog til Esbjerg for at følge Ruben Søloft for en dag, som her fortæller om deres oplevelse med at arbejde på OD-dagen!

”Vi synes, det er vigtigt at arbejde denne dag, da en del af at være en global citizen er at hjælpe andre.

Derfor ville vi meget gerne støtte de unge i somaliland, da det er en vigtig sag. Udover at vi gerne ville støtte sagen, så ville vi selvfølgelig også gerne have en god dag - det fik vi! Vi tog til Esbjerg, hvor vi arbejdede for komiker Ruben Søltoft, som for tiden er på Tour i Danmark med comedyshowet "Mit hoved". Vi hjalp ham med at lave hans årlige regnskab, og derudover så vi hans show og hyggede os. 

Showet kan varmt anbefales, det er hylende morsomt! 

Så tak til Ruben og hans store hoved for en god operation dagsværk! Vi håber, at I andre også havde en god dag!”

OD-udvalget takker for den store indsats