Postkort fra 3b i Spanien

Buenas días Rysensteen! Vi hygger os i den grad her i varme Madrid, hvor vi bliver forkælet af vores skønne værtsfamilier, med diverse kager, tortillas de patatas, tapas og andre spanske lækkerier. Vi har set smukke bygninger som Palacio Réal, katedralen i Toledo og El templo Debod. Vi har prøvet at gå i spansk skole hvor vi lærte flamenco og fandt ud af at sprogbarrieren ikke er så svær at overkomme. Samme aften som vi havde lært flamenco var vi inde og se et helt fantastisk flamencoshow, det er noget er helt specielt og værd at se. Om søndagen tog vi på det lokale marked, El Rastro, hvor de havde alt fra smukke håndlavede smykker til de sædvandlige turistfælder. 

Trods alle de smukke og fantastiske ting vi oplever hernede, skal vi lige vende os til at alt går i et langsommere tempo end derhjemme, og at 10 "spanske" minutter sagtens kan være 20-25 "rigtige" minutter, og at kørslen hernede ikke ligefrem er forsvarlig.

Vi har nu lidt under to døgn tilbage af vores dejlige rejse, før vi drager hjem mod kolde Danmark. I aften skal vi på det berømte Pradomuseum og imorgen Reina Sofia museet og vi skal holde afskedmiddag sammen med de dejlige spaniere. Det bliver hårdt at sige farvel til dem, men vi er sikker på at det bliver et på gensyn i stedet for et farvel.

Nu vi vil nyde at kunne slappe lidt af i bussen på vej tilbage til Madrid fra Toledo, og nyde det sidste varme.

¡Hasta luego!

Anton og Idun 3b