RysMUN 2018

Det 7. årlige RysMUN 2018 blev sat i gang tirsdag d. 17. april af konferencens generalsekretær. 300 2.g elever samt en række udlandske elever sad klar på Flæsketorvet og overværede åbningsceremonien. Eleverne skulle repræsentere forskellige lande i en række komiteer, og debattere globale kriser og problemstillinger. De to dage var præget af spændende debatter, der alle centrerede sig om at danne alliancer og skabe løsninger. Mens de delegerede sad og diskuterede problemstillingerne, løb pressen rundt og tog billeder samt skrev reportager fra komiteerne. RysMUN 2018 blev afsluttet ved en afslutningsceremoni, hvor de bedste delegerede fra de forskellige komiteer blev kåret. Generalsekretæren afsluttede RysMUN, og derefter blev der afholdt reception for de deltagende elever.

- Ida Roloff Tychsen