Se billeder fra årets musical

Igen i år har ca. 90 elever arbejdet hårdt siden september på at stable en 100% elevstyret musical på benene. Dette års musical, BLÆST, følger de tre venner Lykke, Nor og Sølve, da de ankommer til et samfund, hvor magt følger med skønhed, prestige og rigdom. Når man aldrig har været en del af et samfund, kan det være nemt at blive betaget af de højtstående i samfundet, og hvorfor ikke tage chancen, når den kommer, og selv blive en af dem? Men er det virkelig det værd, hvis man risikerer at ødelægge sine venskaber og relationer? Eller sagt på en anden måde: Er magt vigtigere end venskaber? Få svaret i årets musical.

D. 21. januar spillede vi vores sidste hæsblæsende forestilling, som - traditionen tro - bød på enkelte overraskelser til det spændte publikum. Tak til alle jer, som kom og så vores stykke! Vi arbejder benhårdt på produktionen hvert år, og vi håber, at I fik lige så stor glæde ud af det som os. 

Vi ses igen til næste år!

- Musicalgruppen

 

Fotos: Sophus Wolf