Spanskdag på Rysensteen

På en varm forårsdag den 9/4 fik alle Rysensteens spanskelever en smag af spansk og latinamerikansk kultur. Energien var høj i de mange workshops som spanskdagen tilbød. I flamencoworkshoppen blev der danset flamenco, så man følte man stod i en baggård i Sevilla. I en workshop der handlede om Latinamerikanske tegneserier fik eleverne indblik i kulturen og historien omkring dem. De producerede ikke mindst selv tegneserier på spansk. Man kunne desuden høre skønsang fra biografen, hvor der blev sunget latinamerikanske sange. Alt imens duftede der af spanske tapas fra køkkenet på store torv, hvor eleverne fik lavet de mest kendte og velsmagende tapas. 

Tak for en skøn tur til den spansktalende verden!