Velkommen til 13 nye 1g klasser

Så oprandt den dag som vi alle har set frem til, nemlig første skoledag for 1g i det nye skoleår. Efter fælles modtagelse i vores lokaler på Flæsketorvet, hvor rektor Gitte Transboel bød velkommen har eleverne brugt dagen på at lære hinanden, skolen, introeleverne og deres teamlærere at kende. Klasserne har blandt andet leget forskellige lege, været på rundvisning, er blevet fotograferet og har endda komponeret klassens egen sang. I fællesskab har vi sunget 4 og valgt en sang som hele skolen vil synge ved første morgensamling: hvilken verdensborger mon vi skal synge om?