Innovation i fagene og på Rysensteen

Projektbeskrivelse for projektgruppen Innovation i fagene og på Rysensteen 

Medlemmer: MBa, HLS, CBO og DK

Projektgruppens opgave er at styrke den innovative profil på Rysensteen Gymnasium. Gruppen skal understøtte udarbejdelse af ideer til forløb og arbejdsformer til brug i alle fag i den almindelige undervisning og tværfaglige forløb i en GCP kontekst.

Et fokusområde er understøttelse af fagenes arbejde med konkrete problemer og facilitering af idegenererende arbejde. Derudover arbejdes der med hvad det betyder at være problemløsende i de forskellige fag på Rysensteen og hvordan man skaber merværdi til en målgruppe i de specifikke fag.

Projektgruppens opgaver for året

  • Styrkelse af innovative kompetencer i lærerkollegiet og hos eleverne

  • Udarbejdelse af idébank til forløb og arbejdsformer med udgangspunkt i de nye læreplaner

  • Opsamling af ideer og forløb

  • Facilitering/ kvalitetssikring af diverse forløb