Et minuts stilhed for ofrene i Paris

Fredag d. 13. november 2015 blev en mørk, mørk dag i verden! 129 fortrinsvis unge og yngre mennesker blev koldblodigt skudt ned af andre unge mennesker, mens de helt uforvarende nød en aften i Paris. 

Helt uforståeligt for os, der er opvokset med en demokratisk grundforståelse. Det skaber angst – og måske had? 129 menneskeliv blev i fredags slukket, og massevis af familiemedlemmer og venner til disse har fået ødelagt deres liv med savn og sorg. 

Hvordan skal vi handle?

  • Vi skal vise vores medfølelse
  • Vi skal byde fjenden trods ved ikke at lade vores ytringsfrihed og demokratiske grundforståelse knægte
  • Og vi skal trodse angsten 

Jeg ved, at mange af jer både lagde blomster foran den franske ambassade lørdag og deltog i det meget meget gribende fakkeltog søndag, som samtlige ungsdomspartier i Danmark så flot stod sammen om at tilrettelægge. 

Jeg fornemmer, at I samlet set fortsætter jeres hverdag som før, - også ved at færdes i byen i weekenden eller deltage i større arrangementer.

Men jeg ved jo ikke, hvilken angst, der lurer inden i jer.

Vores skole har fokuseret på at skabe rammerne for og give jer værktøjerne til at forstå jer selv som verdensborgere. Gennem projekter i 1. og 2. g arbejder I som elever her på Rysensteen med at udbygge jeres kompetencer til at begribe jer selv som en del af hele verden og i 3.g møder I alle en anden kultur, som I kan spejle jeres selvforståelse op imod – og forventeligt derved udvide jeres kulturelle forståelse. 

Men – jeres verdensborgerskab bliver jo – om jeg så må sige – løbet over ende af så kynisk en livsforståelse, som IS og deres mørkemænd repræsenterer. Hvordan kan de handlekompetencer , som I opnår gennem jeres gymnasieforløb, strække mod geværkolber og had? 

Vi kan KUN byde fjenden trods. Nægte at acceptere det. Huske ikke at hoppe på den limpind, at en hel religion tages som gidsel i denne sag, og være lige så åbne overfor muslimer som alle andre. OG sætte pris på vores demokratiske værdier, der respekterer hinanden og fællesskabet, ved altid at handle i forståelse af sig selv som en del af en omverden. 

Lad os  vise vores medfølelse – ikke alene for ofrene i Paris i fredags, men også for alle de andre helt uskyldige ofre for ISIS´s kyniske manglende respekt for menneskeliv. Rejs jer, og hold med mig 1 minuts stilhed

………………………………………………………………………

Og - lad os sammen synge Nordahl Griegs hymne til ungdommen fra 1936, - det er en uhyre smuk tekst, som kan give os alle sammen kræfter til at stå sammen mod urimelige magter.

Gitte Transbøl
Rektor - 20. november 2015