Rysensteen - et elitegymnasium?

Rysensteen er jo bare et elite-gymnasium……………..

Sådan lyder det ofte. Som en slags ”beskyldning” og måske netop derfor går nogle rysensteenere rundt og dementerer, for det vil de ikke acceptere at være en del af.  At være elite i Danmark har nemlig tendens til at blive et skældsord, med mindre det drejer sig om sport!! Eller musik måske. 

I uddannelsesverdenen er det ikke ”politisk korrekt” hverken at stræbe efter eller at komme i nærheden af elite. Selvom der tidligere har været forsigtige anstalter til, at gymnasier fx skulle udvikle hver sin profil som en konsekvens af det indførte statslige selveje i 2007, så blev det hurtigt forpurret gennem mere rigide optagelsesregler. Ambitionerne for gymnasiet er fra politisk side gennemsnitlighed. 

I Danmark er der i det offentlige uddannelsessystem nu alene fokus enten på det gennemsnitlige eller på de mest udsatte. Og i et velfærdssamfund er disse to fokusområder BESTEMT også yderst væsentlige. Men – vi lever i en globaliseret verden, hvor det vi i Danmark primært skal leve af er kloge hoveder. Derfor burde der uddannelsespolitisk ikke alene være fokus på de to ovennævnte segmenter, men OGSÅ på de elever, som er rustet således, at de reelt BØR bringe det akademisk langt. For burde det ikke være en selvfølge, at vores uddannelsessystem systematisk skal motivere den enkelte efter evne, og således både stimulere de udsatte OG de bedst udrustede. Og måske er det IKKE en sandhed uden modifikationer, at dette skal ske i samlet flok! Det ser i hvert fald ikke umiddelbart ud til at være et mantra, der virker i folkeskolen.

Hvis elite betyder at ligge i toppen eller at være de bedste, så kan Rysensteen Gymnasium ikke undslå sig. Rent fagligt. Det er netop i en analyse påvist, at Rysensteen Gymnasiums optagede elever fra 2012 har 9,1 i gennemsnit fra folkeskolens afgangsprøve, hvilket vidt er det højeste på de danske gymnasier. Det er også lige fremlagt, at årets studenter fra Rysensteen 2013 kom ud med det højeste gennemsnit i Danmark – nemlig 8,7 – hvilket jo er temmelig markant over landsgennemsnittet på 7,1. Men dette måtte naturligvis også forventes, når eleverne ved indgangen var så kvalificerede som deres grundskolekarakterer viser. 

Det vil være naturligt at spørge, hvordan det kan være, at eleverne på Rysensteen Gymnasium tilsammen har så høje karakterer fra grundskolen. Tidligere er vi blevet beskyldt for ”at plukke” de dygtigste elever ud i ansøgningsbunken. Men reelt har Rysensteen flere gange ikke haft ret mange flere ansøgere, end der kunne optages, og de seneste år har afstandskriteriet haft så stor betydning, at det reelt ikke kan være forklaringen.

Forklaringen er snarere, at alle ansøgerne til Rysensteen Gymnasium generelt har et højt gennemsnit fra deres grundskole, og langt de fleste er topmotiverede, når de kommer ind. De søger Rysensteen, for at få så store faglige udfordringer som muligt, OG fordi de søger skolens internationale profil ”Global Citizenship Programme”. 

De faglige udfordringer er på Rysensteen Gymnasium koordineret af en fælles progressionsplan. Alle studieretninger er som minimum AAB-studieretninger, hvilket betyder, at alle klasser er samlet om mindst 4 A-fag – heraf de to som valgte studieretninger fx matematik og fysik eller samfundsfag og engelsk. Og vi har klare begrænsninger for både valg af sprog og andre tilvalgsfag. Alle klasser har en partnerskole et sted i verden, og gennem deres gymnasieforløb perspektiveres deres undervisning i stort set alle fag gennem aktuelle problemstillinger fra partnerskolens land farvet efter deres studieretning – fx med emner som bæredygtighed og råvareressourcer eller politiske reformer og kulturbærende institutioner. Når eleverne i 3.g rejser på besøg til partnerskolen og bor privat hos elever fra skolen, er de top forberedt på det de møder, men bliver naturligvis alligevel stærkt præget at kulturmødet i fx Indien, Singapore, Argentina eller Tyrkiet. 

Ud over denne almendannende ”pakke” får eleverne på Rysensteen Gymnasium også i videst mulig udstrækning bygget bro til de videregående uddannelser og erhvervslivet. Både som en del af Global Citizenship Programme, men også som særfaglige saltvandsindsprøjtninger. 

Ved siden af undervisningen har vi på Rysensteen et vidtforgrenet talentprogram, som elever kan deltage i individuelt. Vi deltager hvert år med mange elever i både Model European Parliament og Model United Nations i både indland og udland, vi deltager med mange elever i Akademiet for talentfulde unge og i forskerspireprojektet og vores elever stimuleres til at deltage i mange af de konkurrencer for gymnasieelever som udbydes – både indenfor matematik, science , sprog og samfundsfag. Vi afsætter lærerressourcer til at animere eleverne til at deltage og til at støtte dem undervejs, og skolen yder et stort økonomiske tilskud til de individuelle rejser, så alle har mulighed for at deltage uanset økonomisk formåen. 

Rysensteen Gymnasium har også en underskov af selvkørende elevudvalg med interesse for snart sagt hvad som helst. Disse udvalg understøttes ligeledes i deres arbejde – både fra ledelsens og administrationens side, og i nogle tilfælde fra lærerside. Det er en stor og vigtig brik i vores skoles sociale netværksskabelse og dermed elevernes sociale kompetenceudvikling. 

Som en del af kommunalreformen i 2007, hvor alle gymnasier blev statslig selvejende, udarbejdede vi på Rysensteen Gymnasium en Vision. Denne blev skabt i samarbejde mellem alle skolens elever, alle skolens lærere, ledelsen og bestyrelsen. Visionen blev en ”kube” med fire hjørner – nemlig Viden, Læring, Demokrati og Fællesskab.  Og kodeordene vi valgte blev fx:  viden med globale ambitioner – alle skal lære/alle skal stå på tæerne – et levende demokrati, der skærper ansvar og medindflydelse  og tryghed, originalitet og rummelighed.

Disse keywords kan lyde som buzzwords. Og hvis de var et skuffepapir, som alene bruges til festlige lejligheder, så ville de også blive buzzwords. Men på Rysensteen Gymnasium har vi systematisk holdt alle vores tiltag oppe mod den valgte vision. Holder det? Har vi en faglig progressionsplan, som sikrer, at alle elever skal stå på tæerne? Kræver vi altid nok af os selv, så alle undervisere og ledelsen altid står på tæerne? Lever vores ”Global Citizenship Programme” op til viden med globale ambitioner og mod til forandringer? Har vi et læringsmiljø med tryghed i dagligdagen for alle elever .. og for alle medarbejdere? Og er der på Rysensteen skabt rammer for et levende demokrati, der skærper ansvar og medindflydelse?

Ingen tvivl om at vi fortsat kan forbedre uddannelsestilbuddet på Rysensteen og skabe endnu bedre studenter. Mere kompetente både fagligt og socialt. Men der er heller ingen tvivl om, at de elever, vi tiltrækker på Rysensteen, har stor indflydelse på det produkt vi tilbyder. Elevengagementet ER stort, og vi arbejder målrettet på at inddrage elevernes både kritik og ønsker om ændringer i vores fortsatte arbejde med at indfri visionen.

Vi skilter med tilbuddet på Rysensteen. Så elever, der søger vores skole, ved hvad de skal have af forventninger til deres studieforløb. Vi holder ligeledes eleverne op mod vores ambitioner på deres vegne undervejs i gymnasieforløbet. I Studieudviklingssamtaler, i vejledningssamtaler og i undervisningen generelt. Vi understøtter kraftigt elever, der af forskellige grunde undervejs har svært ved at leve op til kravene. Men vi slår omvendt hårdt ned på elever, der ikke gider at tage det ansvar på sig, det er at være en gymnasieelev på det offentliges regning.

De mange ambitiøse elever der tiltrækkes til Rysensteen skaber også udfordringer for lærerne og i mange tilfælde for sig selv. For en del elever er efterhånden så pressede, at de undervejs i gymnasieforløbet har brug for gedigen støtte, for at lære at sætte grænser for sig selv og administrere sine ambitioner. Denne støtte har vi skabt rammer for både indenfor skolens mure og udenfor skolens mure. Men der er ingen tvivl om, at det økonomiske behov er stigende i forhold til disse tiltag. 

Aktuelt drøftes det i Undervisningsministeriet, om der skal indføres socialt taxameter, så skoler med de bedst stillede elever skal modtage mindre tilskud end skoler med flere udsatte elever. I et velfærdssamfund som Danmark er det en nærliggende tanke alt andet lige at hjælpe, hvor nøden er størst. Men – er det regnestykke nu også så enkelt?

Lige nu drøfter man også, om der skal indføres adgangsbegrænsning i gymnasiet i Danmark. Det har gennem undersøgelser vist sig, at der går omkring 30 % elever i gymnasiet i Danmark, som har under karakteren 7 fra grundskolen. 

I STX-bekendtgørelsens §1 står om uddannelsens formål:

§ 1. Uddannelsen til studentereksamen er en treårig ungdomsuddannelse, som er målrettet mod unge med interesse for viden, fordybelse, perspektivering og abstraktion, og som primært sigter mod videregående uddannelse.

Hvis dette formål skal indfries af ansøgerne, kan man vel naturligt sætte spørgsmålstegn ved, om en elev kan leve op til at kunne modtage undervisning med dette formål ved at have 4 når:

Karakteren 4 gives for den jævne præstation, der demonstrerer en mindre grad af opfyldelse af fagets mål, med adskillige væsentlige mangler.

Har man mon gjort regning uden vært ved at argumentere for at indføre socialt taxameter, uden at indføre en adgangsbegrænsning til STX, som kan sikre, at man i gymnasieskolen har ordentlige rammer for at arbejde ud fra det overordnede formål, som STX-bekendtgørelsen forkynder?

Er man mon ved at save grenen over for gymnasier, som arbejder ligesom Rysensteen Gymnasium og således tiltrækker kloge hoveder, som OGSÅ har udfordringer, og derved skal understøttes gennem deres gymnasieforløb?

Dertil kommer, at det føles utrolig urimeligt for mange ansøgere, at de ikke kan komme i betragtning til en plads på Rysensteen Gymnasium, hvis de bor længere væk end de 308 ansøgere, der bor tættest på!! Hvilken logik er det egentlig? Hvorfor skal en mulig ansøger fra fx Brønshøj eller ydre Valby satse på om de andre ansøgere nu bor tættere end 5,2 km væk. Med en skole, der ligger 200 m fra Hovedbanegården og med en kommende metrostation 50 m fra hoveddøren skal vores ansøgere nu spille i gymnasie-karrussellen ud fra det man omtaler som objektive kriterier – nemlig afstandskriteriet.  (som man i parentes bemærket ikke kender konkret, fordi det afhænger af ansøgerne for året!) Mange af Rysensteens ansøgere har endog ganske vanskeligt ved at forstå, at deres engagerede grundskolearbejde eller deres år i udlandet eller på en internationalt orienteret efterskole inden gymnasiet ikke kan give dem adgang til et gymnasium med en profil som Rysensteen Gymnasiums. Men – havde de spillet klaver, ville de kunne komme på Sankt Annæ eller Aurehøj. For indenfor musikken må man gerne lave elite. Men ikke hvis profilen er international. 

Ja – Rysensteen Gymnasium er et elitegymnasium. Der både gør eleverne fagligt og socialt kompetente. Og hvert år udklækker studenter, der ønsker at gøre verden bedre og godt er klar over, at dette kræver både engagement og flid. Og det er vi egentlig stolte af ;-) Men vi vil fortsat gerne have midler til at kunne give vores elever de bedst mulige betingelser. Og det er ikke nødvendigvis billigere end de betingelser, man skal tilbyde på andre gymnasier med andre elever. Og vi vil fortsat gerne have lov til at tiltrække elever, som netop gerne vil gå i gymnasiet med de udfordringer, som vi giver på Rysensteen Gymnasium. Også selvom man ikke bor i postnumre efterfulgt af K eller V.


Gitte Harding  Transbøl, rektor  -  December 2013