Litterær studiekreds

Kandidater til månedens bog kommer på tavlen

Fem-seks gange om året mødes en god håndfuld elever med JP og taler en bog igennem. Det er ikke en klassisk analyse, som man kender det fra undervisningen i dansk eller engelsk, men  en snak om bogen, som alene har det formål at skærpe læselysten. Vi kan læse hvad som helst - så længe det er noget, man kan låne på det lokale bibliotek. Eleverne foreslår og vælger bøgerne, og man har typisk halvanden måned til at læse bogen i - gerne inklusive en ferie. Vi har eksempelvis læst klassikere som Dostojevski, Kafka og Hemmingway, men også American Psyko af Bret Easton Ellis, Ekstremt højt og utrolig tæt på af Jonathan Safran Foer og danske romaner som At fortælle menneskene af Svend Åge Madsen. Sågar har vi læst den grafiske roman: V for Vendetta af Alan Moore. Alt er muligt - og eleverne bestemmer. Møder i studiekredsen annonceres på morgensamling og i lectio.