Udveksling Haag

Gruppebillede af de hollandske og danske elever under genbesøget i maj 2012

Udveksling med Vrijzinnig Christelijk Lyceum i Haag er et spændende projekt, der startede i 2010. Tolv 1g-elever fra alle studieretninger rejser i november måned til Haag for i samarbejde med 12 hollandske gymnasieelever at formulere og gennemføre et samfundsfagligt projekt. Eleverne bor hos de hollandske elever. I april kommer de hollandske elever så på genbesøg i København, hvor det fælles projekt færdiggøres og præsenteres for lærere og klassekammerater. I tiden mellem de to besøg samarbejder eleverne i grupper af fire med to danskere og to hollændere via netmedier.