Rysensteens klima- og miljøfortælling - på vej mod bæredygtighed

På Rysensteen Gymnasium, der har Global Citizenship Programme som det centrale omdrejningspunkt og FN’s 17 verdensmål som en rød tråd gennem uddannelsen, fylder medansvaret for en bæredygtig adfærd meget i alle dele af organisationen. Som gymnasium er det vores opgave at give eleverne den viden, de har brug for, for at træffe det kvalificerede valg; både lokalt og globalt; både i nær og fjern fremtid. Vi understøtter elevernes engagement i miljø og klima og er med til at støbe fundamentet til, at de kan være med til at løse den globale udfordring, som klimaet er.

Vi bygger vores klimaindsats på et princip om, at alle indsatser skal funderes i viden om, hvad der virker bedst. Fx er det vigtigt at sætte konsekvenserne af individuelle principper som  begrænsning af flyrejser, fortæring af kød eller indkøb af nyt tøj op overfor politiske samfundsbeslutninger. På Rysensteen arbejder vi med både etiske og fysiske problematikkerne i alle skolens tre organisatoriske dannelsesperspektiver; faglig dannelse, almen dannelse og global dannelse. 

Hvert år starter en ny generation af elever, som ikke kender de tidligere indsatser. Derfor er denne fortælling også sikring for et kontinuerligt arbejde med bæredygtighed, som hviler på tidligere indsatser.  Fortælllingen er inddelt i fire afsnit: GCP og klimaet; de væsentligste tiltag, vi allerede har gjort i Rysensteens bygninger; de tiltag, der foregår løbende; og endelig de kommende indsatser, som Rysensteen Gymnasium har i støbeskeen.

GCP og klimaet

Formålet med GCP er at danne verdensborgere, som kan gribe den globaliserede verdens muligheder og bidrage til at løse dens udfordringer. Idealet for programmet er den vidende, samfundsengagerede og empatiske verdensborger. 

Centralt i GCP står derfor, at eleverne inden for en ramme af FNs 17 verdensmål arbejder med den globaliserede verdens epokale nøgleproblemer, så som flygtninge, krige, pandemier, global ulighed og naturligvis også de menneskeskabte klimaforandringer. GCP skal gøre eleverne klogere på at forstå de epokale nøgleproblemer i al deres kompleksitet, og også gøre dem i stand til - på et oplyst grundlag - at kunne bidrage til at løse dem. 

Klimaproblemet behandles både i fagene, i en række tværfaglige forløb og uden for fagene, fx. I forbindelse med frivilligheds initiativer og klimadage. Der arbejdes - alt afhængig af fag - med mange forskellige vinkler på klimaproblemstillingen: fx. grøn-energi i naturfagene, klimalitteratur i de humanistiske fag samt klima- og sikkerhedspolitik i samfundsfag. 

Klimaproblemet er -  ligesom de andre nævnte epokale nøgleproblemer  -  en central del af vores GCP-studieture til vores 15 partnerskole. Kulturmøderne med partnerskole-eleverne er afgørende for, at Rysensteens elever lærer at forstå og samarbejde med unge mennesker fra andre lande og verdensdele, om at løse de epokale nøgleproblemstillinger.

Vigtigt ift. klimaproblemet er, at Rysensteen-elevernes samtaler med mennesker med anderledes politiske, økonomiske, kulturelle og sociale forudsætninger ofte blotlægger, at klimaproblemet anskues på ganske anden vis i fx. Indien, Kina og Uganda end det gør i Danmark. Den viden er altafgørende for Rysensteen elevernes globale dannelse: Skal de kunne bidrage til at løse klimaproblemet, må de også forstå, hvilken holdninger der findet til problemet, og i forlængelse heraf, hvordan man kan tale om løsningerne på det. 

Kulturmøder med mennesker fra andre verdensdele, forudsætter lange flyrejser, og efterlader derfor på kort sigt CO2-aftryk, men vi tror fuldt og fast på, at de dannelsesaftryk, som kulturmøderne efterlader i vores elever, på langt sigt vil få positiv betydning for verdens tilstand i almindelighed og klimaet i særdeleshed. Vores elever vender tilbage fra deres studierejser mere bevidste, mere eftertænksomme og med en større opfattelse af ansvar for klodens tilstand.

Hvad har vi gjort?

Det har i mange år været vigtigt for Rysensteen Gymnasium at værne om miljøet og tage del i den grønne omstilling. Rysensteen har siden 2011/12 gjort meget og brugt rigtig mange resurser på at optimere klimaskjoldet; især på de gamle bygninger i Tietgensgade og i den Brune Kødby. Disse forbedring har fx betydet, at vi siden 2006 har reduceret vores elforbrug i Hovedbygningen med 40%. 

Vi har truffet beslutninger om forbedringerne på baggrund af klimarapporter og lovpligtige energitests. Vi går dog ofte længere end det og griber mulighederne for at energioptimere, så vi opnår et undervisnings- og arbejdsklima af så høj kvalitet som muligt. 

Fordi vi ejer Hovedbygningen og Staldene  (i brune kødby), men lejer de fredede bygninger i Hvide Kødby, har vi størst mulighed for at lave forbedring i de førstnævnte bygninger. 

Vi har for 2021 og 2022 investeret i 100% grøn strøm fra Energinet. Dette indebærer en garanti på, at der produceres en grøn mængde strøm, der svarer til vores eget elforbrug. Dertil har vi stillet yderligere krav om, at den producerede strøm skal ske på vindmøller. Certifikaterne for investeringen i hhv. 2021 og 2022 kan ses her.

Papirforbruget på Rysensteen Gymnasium er generelt lavt, og det papir, vi anvender, sorteres og afleveres til genanvendelse. Indkøb af papir har været stabilt siden 2016, og når man medregner, at skolen er vokset, så er forbruget nedadgående. Fra januar 2022 er vi skiftet fra 80g A4 kopipapir til   New Future Multi papir 75g. Det betyder at der spares 6% CO2 udledning i produktionen af papiret i forhold til 80g papiret. Og som sidegevinst er der en økonmisk besparelse på 9%. 

Der er i  august 2021 opstillet beholdere til genanvendelse af plast. Tømning af beholdere indgå i skolens tjanseordning. Planlægningen af ordningen er sket i samarbejde med skolens miljøudvalg. Beholderne er placeret på etagerne i HB og tømmes minimum to gange om ugen. Det er på sigt meningen at konceptet overføres til Flæsketorvet.

April 2022 er der opstillet Pantbokse på alle repos i bygningen i Tietgensgade 74. Pantbokse står i forbindelse med affalds - og plastbeholdere så der reelt er et incitament til at affaldssortere allerede ved input stationerne. Pantindsamlingen foregår i samarbejde med Pant for pant, som er et Hus Forbi-projekt. Projektet er en nonprofit afhentningsservice hvor hjemløse får et meningsfyldt arbejde, ved at firmaer, organisationer og private donerer deres flaskepant. Alt indsamlede pant går ubeskåret til projektet - dvs. til ansættelse af hjemløse/socialt udsatte. Læs mere om projektet og få yderligere information på www.pantforpant.dk eller se en kort film på Pant for Pant - sådan virker det!

I skoleåret 2019-2020 holdt vi op med at anvende engangsservice i hård plast. Det betyder, at engangsplastikkrus, plastikknive, plastikgafler osv. blev udfaset og erstattet med bioopløselige materialer. Desuden prioriterer vi porcelæn og metalservice i det omfang, det kan lade sig gøre. (vi blev dog begrænset i dette tiltag af corona-restriktioner, men er vendt tilbage) Til elevfesterne har vi indført et pantsystem, som betyder at øl- og vandglas samles ind, og forbruget mindskes. Vi har affaldssortering af pap, papir, metal, batterier og elektronik i hovedbygningen i Tietgensgade.

Hvad gør vi lige nu? 

Ingen elev går på Rysensteen uden at møde miljø og klima som emner i fag fra alle tre fakulteter. Undervisningen bevæger sig på tre niveauer: Eleverne skal have viden om klima- og miljøudfordringerne , de skal kunne analysere dem og vi skal give dem handlekompetencer til at medvirke til at løse dem. Eleverne møder klima som emne i den daglige undervisning såvel som i temadage og -uger om klima. I den daglige undervisning arbejder eleverne med miljø og klima i en lang række fag med forskelligt fokus fra klimalitteratur og religioners natursyn samt deres betydning for klimakrisen over klimaflygtninge og mad til milliarder til sammenhængen mellem klima og økonomi og elevernes egen klimabelastning. I Naturvidenskabeligt Grundforløb arbejder eleverne med FN’s 13. Verdensmål, klima, som tema for hele forløbet. Den ene halvdel af det Naturvidenskabelige Grundforløb er et forløb i fagene naturgeografi og fysik med fokus på FN 13 Klimaindsats. I forløbet arbejder vi med at forstå de elementer, som bidrager til global opvarmning og klimaforandringerne. 

I undervisningen dykker vi ned i de store kredsløb og deres betydning for klimaet. Eleverne lærer om, hvordan Jorden modtager energi fra Solen, og om hvordan energien så fordeles rundt på hele kloden via tre globale kredsløb: vindens cirkulation, vandets kredsløb og havstrømmene. Eleverne laver små forsøg, der belyser mekanismerne i de tre kredsløb og afslutningsvis laver de et selvstændigt projekt, hvor de teoretisk og eksperimentelt arbejder med at forstå et konkret klimaproblem i en selvvalgt klimazone. 
Eleverne arbejder i NV også med at afdække deres eget CO2-forbrug. 

Ud over den daglige undervisning, står klima også på dagsordenen til årgangs- og helskolearrangementer. I skoleåret 2019-20 valgte vi at sætte fokus på forbrug af plastik og tøjforbrug. 1g’erne havde i uge 40 2019 klimauge, hvor eleverne samlede skrald i lokalområdet, så dokumentarfilm om tøjindustrien, arrangerede tøjbyttedag, gik klima-walkathon, debatterede klimaproblematik og på den baggrund kom med innovative løsninger på de problemer, debatten drejede sig om. I 2g havde alle elever et simuleret klima-topmøde, hvor eleverne som repræsentanter for udvalgte GCP-destinationer og NGO’er debatterede fremtidens klimaudfordringer og nåede frem til en fælles løsning. I februar 2020 afholdt alle tre årgange for første gang Rysensteens klimadag. På dagen reflekterede de over etiske aspekter af klimaudfordringen. De undersøgte også, hvordan man kan kompensere sit CO2-forbrug ved at donere penge til udviklingsprojekter. Slutproduktet var at eleverne besluttede, hvilken type projekt, vi som skole støtter som et klimakompenserende tiltag. 

I marts 2022 afholdt vi årets klimadag for alle 1.g og 2.g-elever med flg. indhold: 

Scienceklasserne var ude og høre foredrag relateret til klimateknologi:

  • CO2-fangst på A-R-C
  • Fusionsenergi på DTU
  • Power-to-X på DTU
  • Smarte energisystemer på DTU
  • Betons CO2 fodaftryk på DTU
  • Klimatilpasning på HOFOR

Fire samfundsfaglige klasser var ud og høre foredrag:

  • Politisk forbrug og bæredygtighed på KU

Resten af klasserne hørte oplæg og havde workshops på skolen:

  • Klimaansvaret - det individuelle og det politiske - Esther Kjeldahl 
  • EUs sikkerheds-, energi- og klimapolitiske dilemmaer - Jakob Dreyer

Et bærende element i det sociale fællesskab på Rysensteens er de mange selvstyrende elevudvalg og klimaspørgsmålet engagerer eleverne. Miljøudvalget er med i det globale klimanetværk Fridays for Future, og et national netværk af Gymnasieelever, der arbejder med miljø og klima. Lokalt har miljøudvalget været med til at arrangere en Rystalk med klimadialog for skolens elever og på Black Friday 21.11.19 havde eleverne skabt en kæmpe tøjskulptur i skolegården, og gik i samlet flok til klimastrejke i anledning af klimatopmødet COP25. Coronanedlukning har i nogen grad sat begrænsninger for arbejdet, men er kommet tilbage som fælles fokus på Rysensteen Gymnasium igen:

Det videre arbejde med bæredygtighed på Rysensteen Gymnasium - fra 2022 som en del af Projekt (Mere) Bæredygtige Gymnasier

På Rysensteen Gymnasium er arbejdet med at skabe forståelse for bæredygtige løsningers betydning for miljø og klima en naturlig del af skolens vision omkring engagement, villighed til at skabe forandringer, ansvarlighed og globalt udsyn. Viden om bæredygtighed må være kardinalpunktet for vores valg, handlinger og adfærd både som individ og som samfund. Og her er det nærliggende at arbejde eksemplarisk med vores egen enhed - skolen. Derfor er Rysensteen senest gennem det administrative fællesskab “Gymnasiefællesskabet” blevet en del af Projekt (Mere) Bæredygtige Gymnasier. Dette er et projekt der sætter fokus på de muligheder, der er for at implementere bæredygtige løsninger i hverdagen gennem en databaseret tilgang. Projektet er et helskoleprojekt, der involverer alle i organisationen,  og arbejdet med at opstille målsætninger og  formulere de tiltag, der skal sættes i værk, faciliteres af KUBEN -Management. I den kommende periode, vil der bl.a være fokus på en mere bæredygtig affaldshåndtering på skolen. Her vil vi inddrage innovative processer i forbindelse med undervisningen for at finde gode løsninger for håndtering af 8-10 forskellige affaldsfraktioner. Udgangspunktet er en nudging-tilgang, hvor det bliver let og intuitivt at sortere det daglige affald for den enkelte på skolen.

Ved at arbejde med Bæredygtige løsninger lokalt er målet, at bæredygtig tankegang og adfærd kan bringes i spil i mange andre dele af samfundet og derigennem være med til at skabe en bæredygtig fremtid - ikke bare lokalt men også globalt, hvor arbejdet med klima, miljø og bæredygtighed er en central del af arbejdet med dannelse og verdensborgerskab i skolens Global Citizenship Programme.

Vi har bl.a. følgende indsatser i støbeskeen:

  1. Oprettelse af bæredygtighedsstudieretninger: Fra sommeren 2022 etableres to studieretninger med fokus på bæredygtighed - en sciencestudieretning og en samfundsfaglig studieretning med MAT A. Begge studieretninger bindes sammen af NG B, som afvikles i 2.g og 3.g. Studieretningerne skal bl.a. bidrage til arbejdet med bæredygtighed internt på Rysensteen
  2. Viden om bæredygtige transportformer og arbejdet med hvad der har betydning for klimaet: Et vigtigt fokus i forhold til samarbejdet med vores partnerskoler rundt om på hele jorden.
  3. Arbejdet med “mere” bæredygtige gymnasier: fokus på elevindflydelse og ændring af adfærd med bl.a. Affaldshåndtering, CO2-forbrug og indeklima 
  4. Prioritering af nye bygningstiltag: Reducering af strømforbrug er i proces i hovedbygningen, hvor der arbejdes på at udskifte til LED-lys. Det er i april 2022 udskiftet lyskilder i 3 undervisningslokaler
     
Byvandring
Byvandring i forbindelse med Klimadagen 2020