Feedback-samtaler

Vi er som skole forpligtet af bekendtgørelsen på at give eleverne viden om deres faglige standpunkt og om, hvordan de fremadrettet kan forbedre sig gennem arbejdet med mål for egen udvikling. Det er derfor et krav, at man - ud over den løbende mundtlige feedback - som lærer på Rysensteen Gymnasium afholder feedback-samtaler med eleverne mindst én gang årligt. Samtalerne afholdes på baggrund af fagets beskrivelse af faglig progression. Faglæreren gennemfører feedback-samtalerne ud fra didaktiske overvejelser om fag, niveau og holdets elever. Det gøres når det giver mest mening for holdet og kan gøres både individuelt/gruppevis, i forbindelse med afslutningen på et større projekt/standpunktskarakter/årets opstart. Det kan i mange tilfælde være en god ide at gennemføre samtalerne på et andet tidspunkt end ved karaktergivningen. 

  • Mindst én feedback-samtale årligt
  • Tager udgangspunkt i beskrivelsen af faglig progression
  • Tilpasses fag, niveau, klasse
  • Kan afholdes individuelt eller i grupper
  • Har et formativt sigte
  • Er ud over den daglige, løbende mundtlige feedback
 

Ide til organisering: gå sammen tre- fire af klassens lærere og afsæt et par moduler til samtalerne. Så cirkulerer eleverne i rækkefølge blandt de fire lærere, og klassen sidder imens og arbejder med fx en skriftlig aflevering eller noget de selv kan arbejde med.

Se 8 bud på strukturer til feedback-samtaler