Aktiv studietur i Tyrkiet

Når man først kommer til Tyrkiet, og lander en time eller to uden for Istanbul, går det hurtigt op for en at man slet ikke er i nærheden af Danmark længere. Turen ind mod Istanbul er lang og ekstremt varm, og man lærer hurtigt hvor stor byen egentlig er. Der bor (officielt) seksten millioner mennesker, men det reelle tal er nok tættere på tyve. Det er en meget stor by, og så kommer man i tanke om at der er en lige så stor side på den anden side af Bosporus. Alt går ekstremt hurtigt, og det er ekstremt svært at finde en eller anden form for stedfornemmelse.
At bo hos sin tyrker er også sjovt. For mig fik jeg kørt en del motorcykel, da lovgivningen i Tyrkiet siger at man ikke skal have motorcykelkørekort for en motorcykel der kører mindre end 60 km i timen. Og så er alt meget billigt, så man kan nemt leve som en slags konge. Forholdet med ens tyrker er også fint, men der er godt nok en aldersforskel mellem danskerne og tyrkerne. Og det kan også godt være svært for tyrkerne at lave jokes, fordi de har lidt svært med engelsk. Men får man nogensinde nok af sin tyrker, skal man bare huske på at der stadig er en hel beachvolleycamp tilbage af ens studietur.

basket i tyrkiet