Vejledning på Rysensteen

Studievejledningen er inddelt i gennemførelsesvejledning og vejledning i forhold til videregående uddannelser.

  • Hvis du har brug for gennemførelsesvejledning, skal man bestille en tid hos klassens studievejleder, som er lærer på Rysensteen. Du kan se, hvem din studievejleder er i Lectio under klassens lærere. Du kan bestille en tid ved at skrive til studievejlederen i Lectio.
  • Se alle skolens studievejledere.
  • Hvis du har behov for vejledning i videregående uddannelser, skal du bestille en tid hos Studievalg Danmark - Læs mere her.

Studievejledningen ligger i stuen i hovedbygningen på Tietgensgade over for lærercaféen.

Studievejledningen og teamlærerordningen

Der er et overlap mellem de områder, man kan få vejledning i, hos teamlærer og studievejleder.

Hvad kan man tale med sin teamlærer om?

  • Social trivsel i klassen
  • Faglige og personlige problemer
  • Studieretning ved forældrekonsultationen 
  • Fravær:
  • Teamlærerne tjekker elevernes fravær ca. hver 3. uge og tager en samtale med en elev, hvis der er for højt fravær. Det er vigtigt at angive fraværsårsager i lectio. Hvis fraværet ikke nedbringes efter samtalen med teamlæreren, skriver teamlæreren til studievejlederen, at eleven står til en ”first warning”, som den første advarsel kaldes i lectio.
  • Studievejlederen skriver derefter en besked til eleven i lectio, hvor han/hun informerer eleven om advarslen og om fristen for nedbringelse af fravær samt tidspunkt for opfølgende samtale hos studievejlederen (se nedenfor under punktet: ”Hvad kan man tale med sin studievejleder om?”).

Der er fastlagt to årlige SUS (Studieudviklingssamtaler) med teamlærerne i 1. og 2.g. SUS har til formål at støtte den enkelte elev i den faglige og personlige udvikling. 

Hvad kan man tale med sin studievejleder om?

  • Social trivsel
  • Personlige problemer
  • Faglige problemer
  • Studieretning
  • Valgfag
  • SU
  • Evaluering af undervisningen
  • Planlægning/struktur
  • Støttetimer til elever i forbindelse med ordblindhed, adhd, mm.
  • Henvisning til psykolog
  • Skoleskift
  • Fravær:
  • Efter at teamlæreren indstiller eleven til en ”first warning” pga. for højt fysisk og/eller skriftligt fravær:  Hvis en elevs fravær efter samtale med teamlæreren ikke er blevet nedbragt, indstilles eleven til en ”first warning”. Studievejlederen skriver herefter en besked til eleven i lectio, hvor han/hun informerer eleven om advarslen og om fristen for nedbringelse af fravær samt tidspunkt for opfølgende samtale hos studievejlederen.
  • Det er altså vigtigt, at man som elev jævnligt tjekker sine beskeder i lectio. Eleven er meget velkommen til at bestille en tid hos studievejlederen inden den opfølgende samtale, hvis der er behov for støtte i forhold til struktur, planlægning, faglige/personlige problemer eller andet. Men det er ikke obligatorisk at komme til samtale hos studievejlederen før den opfølgende samtale 4 uger efter at eleven har fået den første advarsel (”first warning”).
  • Inden denne opfølgende samtale hos studievejlederen skal eleven have nedbragt sit fravær markant. Hvis det ikke er sket, vil eleven herefter blive sendt videre til "final warning" hos fraværskoordinator Martin Lønstrup Nielsen.

Baggrunden for vores tætmaskede fraværssystem (hvor der er mange aktører indover og hvor der bliver taget hensyn til den enkeltes situation og behov) er, at det er vores erfaring, at vi herigennem kan få hjulpet en ikke ubetydelig del elever igennem gymnasiet - ved i tide at tilbyde den nødvendige hjælp og støtte - som ellers ville risikere at droppe ud af gymnasiet.

Der er ikke nogen kollektive seancer eller fastlagte samtaler med studievejlederen, så alle samtaler foregår på eget initiativ, medmindre man pga. fravær bliver indkaldt til en opfølgende samtale.
Som det fremgår ovenfor, er der faktisk ingen grænser for, hvad man kan tale med sin studievejleder om, og det er vigtigt at nævne, at studievejlederen har tavshedspligt.

Vi glæder os til at se jer i studievejledningen. 

Studievejlederne

Rysensteen tilbyder god vejledning til alle elever