GCP Dag 2024

For 14. år i træk har vi afholdt vores GCP-dag på Rysensteen som en hjørnesten i Rysensteens Global Citizenship Programme. Traditionen tro blev elever og gæster budt velkommen af Clement Kjersgaard, Gitte Harding Transbøl og Anders Schultz i DGI Byen.

Dagen blev indledt med en politikerdebat. Panelet bestod af Morten Messerschmidt, Martin Lidegaard og Pia Olsen Dyhr, der diskuterede temaet polarisering. Der blev tid til mange gode spørgsmål fra eleverne, og debatten belyste en række emner, bl.a. krigen i Ukraine, EU-politik, Trump og USA, grøn omstilling og den demokratiske samtale.

Derefter fortalte tidligere Rysensteen-elev Elisabeth Kirstine From-Pedersen, hvordan hun har brugt GCP i sit sabbatår efter at have afsluttet sin gymnasietid på Rysensteen. Hun lagde vægt på, hvordan GCP havde lært hende værdien af den demokratiske samtale, både i det lokale og det globale perspektiv.

I anden del af GCP-dagen fremviste vores 3.g-elever deres film fra studieturene. Filmene belyste forskellige globale problematikker, og eleverne delte deres oplevelser af kulturmøder med deres søskendeklasser fra 1. og 2.g.

Sidste del af dagen bød på en paneldebat med eksperterne Jonas Parello-Plesner fra Alliance of Democracies, Elise Sydendal fra Den Grønne Ungdomsbevægelse, Jens Paaske Klausen, formand for Venstre Ungdom, og aktivist Nafisa Fiidow. Eksperterne diskuterede de dilemmaer, som studieturene havde givet anledning til, sammen med 3.g-eleverne.

 

Se filmene herunder:

Pia Olsen Dyhr, Morton Messerschmidt og Martin Lidegaard