Rysensteen indsamler 389.885,24 kr til PlanBørnefonden
Rysensteen Gymnasium indsamler 389.885,24 kroner til PlanBørnefonden.
Den 6. december fik Rysensteens 1.175 elever fri fra undervisningen for at samle penge ind til PlanBørnefonden. Eleverne skulle bruge dagen på at samle penge ind til deres klasses eget sponsorbarn i Kampala.
Eleverne samlede penge på forskellige måder: nogle tog en ekstra vagt på arbejdet, andre hjalp familie eller venner med opgaver, og nogle trodsede også kulden for at sælge kage og kaffe i København.
I alt lykkedes det skolen at indsamle imponerende 389.885,24 kroner. Beløbet går både til Rysensteens 50 sponsorbørn og til bæredygtige projekter i Kampala, Uganda.
Tusind tak til alle seje Rysensteen-elever for deres engagement. En særlig tak til vores Plan-Udvalg: Andrea 3.f, Caroline 3.t, Annika 3.x, Vera 2.f og Zoe 2.x, der har arrangeret dagen.