Oplæg med Karoline Stjerfelt

1.g eleverne har været til oplæg med Karoline Stjernfelt. Hun står bag den anmelderroste tegneserie I morgen bliver bedre, som skildrer oplysningstiden i Danmark med særligt fokus på det dramatiske forhold mellem dronning Caroline Mathilde og livlægen Johann Friedrich Struensee.

Det er en perfekt anledning, da alle 1.g-elever i april skal i gang med deres Dansk-Historie Opgave (DHO), hvor netop oplysningstiden er i centrum. Her får de mulighed for at undersøge periodens idéer og begivenheder og deres betydning for det moderne samfund.

Vi håber, at mødet med Karoline Stjernfelt har inspireret eleverne til deres videre arbejde og givet dem nye perspektiver på både oplysningstiden og historiefortælling.

oplæg på FT1