Besøg fra partnerskoler 2025











I forbindelse med RysMUN 2025 havde vi fornøjelsen af at byde velkommen til partnerelever fra vores samarbejdsskoler i Argentina, Spanien, Egypten, Canada, Grønland, Kroatien, Frankrig og Tyskland.
Udover deres deltagelse i RysMUN-konferencen boede eleverne hos værtsfamilier blandt Rysensteens egne elever. Et homestay, der skabte rammer for både venskaber og kulturel udveksling.
Under besøget deltog eleverne i alt fra kulturelle oplevelser til sociale arrangementer. Delegationen fra Argentina var blandt andet til fællesspisning i Folkehuset Absalon, på ægte Vesterbro-manér. Vores partnere fra Egypten tog turen til Malmø for at opleve det tætte samarbejde mellem Sverige og Danmark. Den kroatiske delegation besøgte Louisiana og Kronborg, hvor de gengav den ikoniske "To Be or Not to Be"-monolog på både engelsk og kroatisk. De grønlandske gæster smagte sig gennem verdens madkøkkener på street food-markedet på Refshaleøen, mens de canadiske elever blev vist rundt i København og lærte om byens klimatilpasning og indsats mod stigende vandstande.
En stor tak skal lyde til alle Rysensteens elever for deres fantastiske værtsskab – og ikke mindst til vores partnerskoler for inspirerende samtaler og et meningsfuldt gensyn.
På trods af verdens mange udfordringer er vi stolte over, at vi endnu en gang har formået at samle unge fra hele verden her på Rysensteen Gymnasium.