3.K i Uganda 2025
3k var på GCP-rejse til Uganda – en rejse fuld af indtryk og nye erfaringer. Vi begyndte i hovedstaden Kampala, hvor vi besøgte flere af de projekter, som Rysensteens elever støtter gennem samarbejdet med Plan Børnefonden. Det var spændende og meningsfuldt at se, hvordan arbejdet gør en forskel lokalt, og at møde de mennesker, der står bag.
Derefter fulgte nogle dage på vores partnerskole, Kasubi Parents School, hvor eleverne deltog i undervisningen og boede hos lokale familier. Gæstfriheden var stor, og mødet mellem danske og ugandiske elever gav mange fine samtaler og perspektiver, som gjorde indtryk på begge sider.
Rejsen sluttede i det nordlige Uganda, hvor vi oplevede landets smukke natur langs Nilen og fik et indblik i en anden del af landet. Vi er kommet hjem med mange gode minder og taknemmelighed over de store oplevelser og møder med befolkningen, som vi fik undervejs.