Linnea i Cambodia med Caritas
Linnea i Cambodia med NGO’en Caritas
Linnea (Student 2025y) har været firivllig i Madfællesskabet - et af Rysensteens frivillighedsprojekteter, som samarbejder med Caritas gennem hendes tre år på Rysensteen.
Linneas fortælling:
To uger i oktober var jeg på rejse med en NGO til Cambodja for at være frivillig i en lille landsby uden for hovedstaden. Lokalsamfundet er præget af enorm fattigdom, som oftest gives videre til de mange børn. I landsbyen er en skole blevet opbygget, så de lokale børn kan få gratis undervisning og - måske en dag - bryde den sociale arv. Her fik jeg muligheden for at være helt tæt på familierne. Vi underviste i engelsk, uddelte madkuponer og madrationeringer, besøgte familier og hjalp med at bygge nye huse til de, det havde allermindst. Jeg fik lov at møde mennesker, der lever på vandet uden personlige papirer og børn, der gik rundt med kronisk tandpine.
Når man hjemme i Danmark hører om fattige lande, tænker man straks “Åh, hvor er det synd!”. Det er det for sin vis også, men når man får muligheden for at møde mennesker med - i danske øjne - ringe vilkår, så finder man ud af, at deres glæde blomstrer ud af relationer og fællesskaber.