3.S i Singapore 2026
3.S er kommet godt frem til Singapore, hvor de landede tirsdag.
De er blevet indlogeret på homestay hos partnerskolens elever.
Første dag bød på oplevelser på partnerskolen TMJC, hvor de i anledning af Teachers' Day fik besøg af undervisningsministeren Mr. Desmond Lee. De singaporianske elever havde forberedt præsentationer og gruppearbejde om bæredygtige samfund. Afslutningsvist prøvede eleverne indiske sari, lavede kinesiske lamper i papir og spillede traditionelle spil. Vi overrakte Mr. Desmond Lee gaver bestående af bl.a. Rysensteens GCP-udgivelse og mange varme hilsener fra Rysensteen Gymnasium.