Julekoncert på Rysensteen

Tirsdag den 5/12 bød på den traditionsrige julekoncert i vores smukke sal. Her inviterede alle musik A-niveau hold til en koncert med både ældre og nyere hits af bl.a. LIGA, Amy Winehouse, Adele, Alicia Keys, Pil, Minds of 99 og mange flere. Der var optrædener fra hele 10 sammenspilsgrupper, julede fællessange og ikke mindst det store og velklingende studieretningskor. Salen var stuvende fuld med både forventningsfulde forældre, søskende, venner og masser af ryssere. Det blev en skøn og stemningsfuld aften, der bragte både publikum og elever i den dejligste julestemning.

Tak til alle medvirkende!
 

Julekoncert på Rysensteen