2. plads i national kinesisk konkurrence

Endnu engang er vi stolte af, at en Rysensteener er blandt vinderne til den nationale kinesiskkonkurrence Chinese Bridge. Johan, 1.d kom på 2. pladsen og har vundet en tur til Kina i 14 dage til november!
I konkurrencen deltog fem elever fra Rysensteen og de konkurrerede mod gymnasieelever fra hele landet - en konkurrence, der er spidset til efterhånden som kinesisk bliver en mulighed på flere og flere gymnasier i Danmark.
Til konkurrencen skal eleverne holde en tale og svare på kulturspørgsmål på kinesisk samt opføre et nummer indenfor de kinesiske kunstarter. Rysensteenerne leverede flotte præstationer med blandt andet månesang på kinesisk, Tai Chi og dans.

Tillykke Johan!