Besøg fra Fergusson College i Pune

 

3y har i denne uge genbesøg af elever fra Fergusson College i Pune.

Gensynets glæde var stor i lufthavnen, da 3y i søndags hentede de 11 indiske elever fra Fergusson College i Pune, der deltager i det indiske genbesøg. Sidste år havde 3y en vidunderlig tid sammen med de indiske elever, da de i efteråret boede hos eleverne i Pune.

Selvom programmet allerede er pakket med masser af sightseeing, alt fra besøg på Christiansborg til tur i Tivoli, så er der stadigvæk tid til wienerbrødskonkurrence og dansk shopping. De indiske elever får et indblik i vores skolegang, ved at deltage i undervisningen, og møder de danske familie strukturer og traditioner i de enkelte hjem. Der udveksles på tværs af traditioner, og senest stod den på undervisning i henholdsvis les lanciers og traditionel indisk Bollywood-dans.

Når der bliver sagt farvel i lufthavnen på søndag er det med en masse gode oplevelser i baggagen og livsvarige venskaber. Og vi håber de kommende udvekslinger med vores indiske partnerskole, bliver lige så gode som vores.