Egyptisk partnerskole på besøg

Kulden bed, vinden hylede og regnen skyllede i stride strømme over de kuldskære egyptere der klamrede sig til deres ørkenjakker på tirsdagsturen til Helsingør. Trods det forfærdelige vejr, der holdt selv dronningen væk fra sit årlige visit, lyste deres øjne op da de trådte ind i slotsgården til det prægtige Kronborg. Det var sjovt for de danske elever at komme tilbage til et sted, de fleste havde besøgt for mange år siden, men den største oplevelse var naturligvis – på Kronborg såvel som på hele det egyptiske besøg – at få lov til at opleve det kulturchok, det for egypterne var at opleve en helt anden verden.

Og det har været et chok, i hvert fald til at starte med. Til gengæld gik det hurtigt op for begge parter, at vi i virkeligheden ikke er ret forskellige. Vi har mange af de samme vaner og interesser, og det gik hurtigt op for os, hvor let kommunikationen flød. Selvom stafetten var hos os, nu hvor de var gæster i vores hjem og på besøg i vores land, var det tydeligt fra start af, hvor initiativtagende egypterne var. Det var ikke kun dem, der skulle lære dansk kultur at kende; vi skulle også lære den egyptiske. Rundt om middagsbordet derhjemme hørte man om alverdens egyptiske traditioner samt religion og politik, mens de to sjove aftener på vandpibecaféer gav et mere praktisk indblik i den egyptiske kultur, især gennem sang og dans. Således blev der skabt en base for at fællesskabet i den store gruppe af gæster og værter hen over ugen kunne blive til reelle venskaber på tværs af landegrænser. Det har uden tvivl været utrygt for danskerne at skulle åbne deres hjem for en fremmed og for egypterne at træde ind i det. Men her kan man tale om noget, vi alle har lært og kan tage med videre: Det er kun ved at bryde barrierer, at man kan udvikle sin sans for medborgerskab (/verdensborgerskab).