Mia i Peru
Omkring en måned efter jeg fik studenterhuen på hovedet, begav jeg mig mod Peru - og Cusco mere præcist. Cusco er en by i andesbjergene, i 3 kilometers højde, hvor fattigdommen er tydeligt til stede. Hernede arbejder jeg blandt andet på en skole som hedder ‘Colegio De La Salle’, hvor jeg tre gange om ugen hjælper de yngre børn med engelsk, og arbejder med Model United Nations til de ældre børn. Hernede gør de det anderledes end hvad jeg er vant til fra de konferencer jeg har været til med Rys. Eleverne er mere udfordrede i deres sprogkundskaber, hvilket selvfølgelig komplicerer MUN oplevelsen Derfor forsøger jeg at hjælpe, ved at lave såkaldte ‘Mock resolutions’, hvor vi anvender MUN sproget, og MUN reglerne men bare omhandlende popkultur i stedet for international sikkerhedspolitik, så de først og fremmest får sproget til at sidde som det skal.
Her for tiden er vi ved at gøre os klar til en konference i La Paz, Bolivia til oktober. Hver fredag mødes delegationen og træner sig op til La Paz konferencen. De deltager med en delegation på 20 elever, og tre faculty advisors (En lærer, en gammel elev og mig). Det første jeg lagde mærke til, da jeg sad til mit første møde med MUN’erne var hvor ens kulturen er, sammenlignet med MUN’erne fra Rysensteen, trods alt. De snakkede til hinanden præcis på samme måde, som jeg gør det med mine venner fra MUN, med politiske jokes, latter over hvordan de til sidste konference erklærede krig mod Rusland, og helt generelt en jargon som mindede mig om hvad jeg kunne finde på et RYSMUN møde. Jeg glæder mig til vores tur til La Paz, blandt andet for at se hvordan de arbejder under komitéarbejdet - om fokusset ligger på at samarbejde med de andre delegerede og skabe en god resolution, eller om de arbejder mere individualiseret. De er også i gang med at planlægge deres egen LA SALLE MUN konference, og også her (ligesom på Rysensteen) er det elevernes projekt. De laver selv hjemmeside, de lægger selv budget, inviterer folk fra Lima, planlægger komitéerne, sørger for materialet, osv. Den mærkbare forskel som jeg ser med planlægningen af deres konference, i forhold til hvordan vi på Rys planlægger vores, er at deres er meget mere ‘afslappet’. De løser alle opgaver stort set sammen, for eksempel når hjemmesiden skulle opdateres stod de 10 elever omkring en computerskærm og diskuterede hvordan det skulle gøres, hvoraf vi på Rys har en enkelt elev til den post.
Det er interessant at se hvordan kulturen om Model United Nations her i Peru er så meget lig med den danske - i hvert fald når det kommer til det sociale og når det kommer til at brænde for FN og de visioner det indebærer.
- Mia
