Forebyggende indsats i forbindelse med elevernes trivsel

På Rysensteen Gymnasium arbejdes der bevidst og målrettet med at sikre et godt undervisningsmiljø. Det sker ved et tæt samarbejde mellem de forskellige niveauer i organisationen og er for alle tiltags vedkommende forankret i skolens værdigrundlag:
 

  • På Rysensteen Gymnasium vil vi sikre et åbent og demokratisk miljø i en hverdag med fokus på faglig fordybelse inspireret af nysgerrighed og engagement.
  • Ansvar for helheden og respekt for mangfoldigheden er forudsætningerne for et undervisningsmiljø til gavn og glæde for alle. Vi vil fastholde klassen som fagligt og socialt samlingspunkt og sikre progression i udviklingen af de faglige, studieforberedende og personlige kompetencer, både i de enkelte fag og i de tværfaglige projekter.
  • Vi vil være åbne overfor den udvikling der er i samfundet og i verden, både når det handler om at søge inspiration til det daglige arbejde på skolen, og når vi tager på ekskursioner, udvekslingsrejser og studieture.
  • Sammenhængen mellem indflydelse og ansvar er vigtig for en velfungerende skole med plads til alle, derfor lægger vi vægt på, at de formelle demokratiske beslutningsstrukturer er tydelige.
  • Endelig lægger vi vægt på at opretholde en fordomsfri dialog, som skaber et åbent og ligeværdigt forhold mellem alle på skolen, og således er forudsætningen for et både fagligt og socialt godt miljø på skolen.
     

Skolens værdigrundlag er i de senere år blevet ekspliciteret gennem værdisættet NORA; Nysgerrighed, Ordentlighed, Rummelighed og Ansvarlighed. NORA forpligter og understøtter et sundt og aktivt læringsfællesskab, der bl.a udfoldes i skolens Studie-og ordensregler med koblinger til skolens IT-politik, med indsatser omkring digital dannelse, skolens Antimobbepolitik samt skolens Rusmiddelpolitik.

Med udgangspunkt i værdigrundlaget sættes der i det følgende fokus på de konkrete præventive tiltag med særligt fokus på demokrati, sikkerhedsarbejde og UVM, sociale relationer, gensidig respekt og individuel trivsel.

 

1. Demokrati

På Rysensteen Gymnasium spiller arbejdet med demokratiske tilgange og medindflydelse en helt central rolle. Gennem elevernes engagement i skolens forskellige tilbud og muligheder træner eleverne spillereglerne for demokratisk medindflydelse og hvad det kræver at tage ansvar for forskellige fællesskaber. Organisatorisk kommer det til udtryk gennem et repræsentativt demokrati, hvor eleverne er  repræsenteret i forskellige centrale udvalg. Det indebærer, at eleverne i de enkelte klasser hvert år vælger en repræsentant og en suppleant til Elevrådet, og at eleverne har en stor og vigtig repræsentation i Skolekulturudvalget, der drøfter diverse emner, der har betydning for elevernes trivsel på skolen. I tillæg følges arbejdet omkring skolens Global Citizenship Profile af et GCP-udvalg med repræsentanter fra de forkellige klasser. Endvidere vælges blandt eleverne to repræsentanter til sikkerhedsgruppen, der er repræsenteret i MIO (Medarbejderindflydelsesorganisation).

Elevrådsformandskabet sidder naturligvis også med i skolens bestyrelse. Desuden eksisterer en række såvel formelle som uformelle udvalg, der er med til at sikre medindflydelse på alle de mange områder, som har relation til skolens hverdag: Klimaudvalg, festudvalg, kælderudvalg, OD-udvalg mm. Der er tradition for en meget veludviklet mødekultur i forbindelse med de mange udvalg. For de store formelle udvalg sørger skolen for, at de formelle rammer er i orden: at der indkaldes rettidigt til møder, samt at dagsorden og referater er tilgængelige.

 

Elevrådet er gennem formandskabet i løbende dialog med ledelsen. Endvidere arrangerer Elevrådet en årlig hyttetur, hvor årets indsatser drøftes. For alle klasser indlægges der med jævne mellemrum klassens timer, hvor diverse spørgsmål og temaer med relevans for klassen eller for skolen som helhed drøftes. I forbindelse med skoleårets start sættes der i alle klasser fokus på værdigrundlag , studie- og ordensregler. For 2. og 3. G-klasserne er der tale om en repetition, der gives af klassens teamlærere, hvorimod der i 1g-grundforløbet arbejdes med at bevidstgøre eleverne om pligter og rettigheder i forhold til skolen og dens fællesskab. Denne proces videreføres på 1.g-klassernes intro-hyttetur i forbindelse med overgangen til studieretningsforløbet.


Der diskuteres endvidere løbende, hvordan man kan styrke elevdemokratiet f.eks. gennem andre og nye dialogformer og fora. I den forbindelse arbejdes der målrettet på at styrke kommunikationen ud i organisationen samt på at give de mange fællesskaber et fælles fundament - bl.a. gennem mulighed for kommunikation på Rysensteens morgensamlinger.
 

Afslutningsvis skal det nævnes, at dørene altid er åbne i administration og ledelse, så enhver elev med behov for at vende et spørgsmål kan komme forbi og blive hørt.
 

 

2. Sikkerhedsarbejde og ETU

Med den seneste gymnasiereform blev det vedtaget, at gymnasierne skal gennemføre en årlig elevtrivselsundersøgelse. Denne elevtrivselsundersøgelse er centralt defineret og er således ens for alle gymnasier. I tillæg til denne undersøgelse laver Rysensteen Gymnasium også en egen årlig evaluering, hvor eleverne spørges om forhold, der er direkte relateret til skolens konkrete tilrettelæggelse af deres skolehverdag. Resultaterne af begge undersøgelser offentliggøres og drøftes i MIO sammen med elevrepræsentanterne, ligesom at den enkelte klasse får lejlighed til på en klassens time at drøfte eget resultat i sammenligning med det overordnede billede. Evalueringerne giver anledning til at der iværksættes handleplaner. 

Sikkerhedsarbejdet for elevrepræsentanterne består endvidere i at have indsigt i og kunne informere om sikkerhedsmæssige forhold på skolen herunder Brandinstruksen og katastrofe-instruksen, som er beskrevet under beredskabsplanen.


 

3. Sociale relationer og gensidig respekt

De sociale relationer på Rysensteen Gymnasium søges etableret, udbygget og vedligeholdt gennem en lang række tiltag, hvor her blot skal omtales de vigtigste formaliserede tiltag fra skolens side. At de mange uformelle og spontane tiltag fra elevside også spiller en stor og vigtig rolle i denne sammenhæng er der ingen tvivl om.
 

Den centrale enhed på skolen er klassen. Da de egentlige klasser først etableres efter grundforløbet, arbejdes der i de første måneder med at etablere et lille og trygt fællesskab i form af familiegrupper, hvor eleverne i den første periode altid følges  med eleverne i egen familie, men samtidig bliver introduceret til andre familie i forskellige undervisningssammenhænge. Alle familier har en familielærer tilknyttet og gennem dialoger med familielæreren introduceres 1.g eleverne til skolens værdier og kultur. Ved overgangen til studieretningsforløbet arbejdes der målrettet med at etablere et velfungerende klassemiljø og en god klasserumskultur. Det sker bl.a. gennem den sociale intro med klassens to teamlærere som nøglepersoner. Introturen er et kardinalpunkt, der sætter fokus på den sociale trivsel, og hvor man diskuterer kodeks for god klasserumskultur herunder gensidig respekt. Kontakten til skolens øvrige elever understøttes gennem introelevordningen og gennem fællesmoduler for 1. og 2. g  bogstavsklasserne.
 

Fællesarrangementer såvel i huset som ud af huset og på tværs af klasser og årgange er med til at styrke og udbygge de sociale relationer. Endvidere styrkes de sociale relationer og den gensidige respekt gennem det rige udvalgsliv og de aktiviteter, der udspringer heraf.
 

Til hver klasse er knyttet to teamlærere, der har til opgave at overvåge og reagere på klassens trivsel (i 3g dog kun én). Der afholdes teamlærermøde ca. hver 3.uge, hvor klassens almene trivsel behandles. Der lægges referater af disse møder tilgængeligt for klassens øvrige lærere, studievejlederne samt ledelsen. Det er ligeledes teamlærerne, der afholder klassens time, hvor forhold vedr. klasserumskulturen tages op. Teamlærerne melder tilbage til ledelsen, hvis der er særlige trivselsmæssige forhold, der kræver yderligere tiltag, og i fællesskab tages beslutning om den videre strategi. Der kan evt. blive tale om at anvende skolens egen konfliktmægler.

 

4. Individuel trivsel

På Rysensteen Gymnasium eksisterer et fintmasket sikkerhedsnet, der har til hensigt tidligt at opfange individuelle trivselsproblemer. Klassens to teamlærere gennemgår ved deres jævnlige teamlærermøder de enkelte elevers fraværsmønster og reagerer på uregelmæssigheder ved:
 

a: At tale med eleven for afdækning af uregelmæssigheder og evt. lave aftaler m.h.p . aflevering af manglende opgaver.

b: At sende eleven til klassens studievejleder, der tager en samtale og vurderer om der er anledning til at give “first warning” i henhold til Studiereglerne, eller om der skal iværksættes særlige tiltag:

  • Opfølgende støttende samtaler med studievejlederen.
  • Henvisning til visiterende samtale hos en af vores samarbejdspartnere, hvor eleven kan tilbydes et individuelt samtaleforløb og/eller et gruppesamtaleforløb.
  • Henvisning til ordblindetest.
  • Iværksættelse af særlig faglig støtte – f.eks. i ”speciallektiecafé”.
  • Andre tiltag.

c: At sende eleven til fraværskoordinatoren, der følger op på et tilbagevendende problematisk fraværsmønster og evt. udsteder en “final warning”. For elever under 18 år sikres det, at hjemmet er orienteret. Der følges op på elevens adfærd efter en periode for at afgøre om der skal iværksættes yderligere tiltag eller sanktioner.
 

I 1. og 2. g afholdes der en årlig Lærings-SUS - en studieudviklingssamtale, der går tæt på elevensfaglige og sociale trivsel. Eleven har på forhånd udfyldt et refleksionsskema, der sætter fokus på den faglige og sociale trivsel, og samtalen uddyber refleksionerne, og der aftales en handlingsplan for arbejdet den kommende periode, og ved behov henvises til studievejlederen, der kan iværksætte ovenstående tiltag.
 

Ved længerevarende sygdom og dermed forbundet fravær holder Studiechefen og/eller Rektor kontakt med eleven/hjemmet og sikrer, at eleven har mulighed for at følge med i undervisningen, ved at eleven har adgang til lektier og andet materiale.

Rysensteen Gymnasium har et samarbejde med Københavns Kommune under en 5-årig Partnerskabsaftale med fokus på bedre sundhed og trivsel blandt unge i København. Under denne aftale tilbydes diverse aktiviteter med henblik på kollektiv og individuel trivsel.

 

5. Grænseoverskridende adfærd

Ved grænseoverskridende sprogbrug og adfærd, der virker som en trussel overfor enkeltpersoner og/eller fællesskabet underrettes ledelsen, der tager sig af at afdække problemet og iværksætte tiltag. Se også Vejledende retningslinjer i forbindelse med vold og trusler om vold