Forebyggende indsats i forbindelse med elevernes trivsel

På Rysensteen Gymnasium arbejdes der bevidst og målrettet med at sikre et godt undervisningsmiljø. Det sker ved et tæt samarbejde mellem de forskellige niveauer i organisationen og er for alle tiltags vedkommende forankret i skolens værdigrundlag:

- På Rysensteen Gymnasium vil vi sikre et åbent og demokratisk miljø i en hverdag med fokus på faglig fordybelse inspireret af nysgerrighed og engagement.

- Ansvar for helheden og respekt for mangfoldigheden er forudsætningerne for et undervisningsmiljø til gavn og glæde for alle. Vi vil fastholde klassen som fagligt og socialt samlingspunkt og sikre progression i udviklingen af de faglige, studieforberedende og personlige kompetencer, både i de enkelte fag og i de tværfaglige projekter.

- Vi vil være åbne overfor den udvikling der er i samfundet og i verden, både når det handler om at søge inspiration til det daglige arbejde på skolen, og når vi tager på ekskursioner, udvekslingsrejser og studieture.

- Sammenhængen mellem indflydelse og ansvar er vigtig for en velfungerende skole med plads til alle, derfor lægger vi vægt på, at de formelle demokratiske beslutningsstrukturer er tydelige.

- Endelig lægger vi vægt på at opretholde en fordomsfri dialog, som skaber et åbent og ligeværdigt forhold mellem alle på skolen, og således er forudsætningen for et både fagligt og socialt godt miljø på skolen.

Med udgangspunkt i værdigrundlaget sættes der i det følgende fokus på de konkrete præventive tiltag med særligt fokus på demokrati, sikkerhedsarbejde og UVM, sociale relationer, gensidig respekt og individuel trivsel.

1. Demokrati
På Rysensteen Gymnasium spiller arbejdet med demokratiske tilgange og medindflydelse en helt central rolle, hvorfor betegnelsen ”et demokratisk laboratorium” er indskrevet i skolens profil. Organisatorisk kommer det til udtryk gennem et repræsentativt demokrati, hvor der er elever repræsenteret i alle centrale udvalg (dog med undtagelse af Helhedsforum). Det betyder, at eleverne i de enkelte klasser hvert år vælger en repræsentant og en suppleant til de 2 store udvalg; Elevrådet og Studierådet. Endvidere vælges blandt eleverne 2 repræsentanter til sikkerhedsgruppen, der er repræsenteret i MIO (Medarbejderindflydelsesorganisation). Elevrådsformandskabet sidder endvidere i skolens bestyrelse. Desuden eksisterer en række såvel formelle som uformelle udvalg, der er med til at sikre medindflydelse på alle de mange områder, som har relation til skolens hverdag: Klimaudvalg, kunstudvalg, kælderudvalg, OD-udvalg mm. Der er tradition for en meget veludviklet mødekultur i forbindelse med de mange udvalg. For de store formelle udvalg sørger skolen for, at de formelle rammer er i orden: at der indkaldes rettidigt til møder, samt at dagsorden og referater er tilgængelige.
Elevrådet er gennem formandskabet i fast ugentlig dialog med ledelsen. Endvidere arrangerer Elevrådet en årlig Høring, hvor hele skolen deltager og hvor der forinden drøftes centrale spørgsmål i de enkelte klasser i en særlig indlagt ”klassens time”. På Høringen har alle taleret, og punkterne afsluttes med en afstemning og en indstilling til ledelsen om evt. ændringer.
I forbindelse med skoleårets start sættes der i alle klasser fokus på værdigrundlag , studie- og ordensregler. For 2. Og 3. G-klasserne er der tale om en repetition, der gives af klassens teamlærere, hvorimod der i 1.g klasserne arbejdes med at bevidstgøre eleverne om pligter og rettigheder i forhold til skolen og dens fællesskab. Denne proces indledes på 1.g-klassernes introtur.
Der er i løbet af skoleåret indlagt såkaldte demokratidage og demokratimoduler i årsplanen, der efter behov kan bruges til bevidst at arbejde med demokratiformer – bl.a. er der indført særlige årgangsmøder, hvor elever og ledelse i direkte dialog på de enkelte årgange kan tage forhold op, der har betydning for årgangens elever. Dette giver mulighed for større direkte involvering.
Der diskuteres endvidere løbende, hvordan man kan styrke elevdemokratiet f.eks. gennem andre og nye dialogformer og fora.
Afslutningsvis skal det nævnes, at dørene altid er åbne i administration og ledelse, så enhver elev med behov for at vende et spørgsmål kan komme forbi og blive hørt.

2. Sikkerhedsarbejde og UMV
Mindst hver andet år skal der gennemføres en undervisningsmiljøundersøgelse. De to elever, der repræsenterer eleverne i skolens sikkerhedgruppe og i MIO medvirker, når der skal udarbejdes spørgsmål til UMV-undersøgelsen. Det er skolens ansvar, at undersøgelsen rent praktisk gennemføres, og at der efterfølgende samles op på undersøgelsens hovedresultater bl.a. i MIO, og at der iværksættes handleplaner. UVM skal indeholde spørgsmål, der afdækker forhold af betydning for såvel det fysiske, det psykiske som det æstetiske undervisningsmiljø. Resultatet af UVM skal være tilgængelig for alle. Sikkerhedsarbejdet for elevrepræsentanterne består endvidere i at have indsigt i og kunne informere om sikkerhedsmæssige forhold på skolen herunder den nedenfor beskrevne brandinstruks.

3. Sociale relationer og gensidig respekt
De sociale relationer på Rysensteen Gymnasium søges etableret, udbygget og vedligeholdt gennem en lang række tiltag, hvor her blot skal omtales de vigtigste formaliserede tiltag fra skolens side. At de mange uformelle og spontane tiltag fra elevside også spiller en stor og vigtig rolle i denne sammenhæng er der ingen tvivl om.
Den centrale enhed på skolen er klassen. Der arbejdes derfor i begyndelsen af 1.g målrettet med at etablere et velfungerende klassemiljø og en god klasserumskultur. Det sker bl.a. gennem den sociale intro med klassens to teamlærere som nøglepersoner. Introturen er et kardinalpunkt, der sætter fokus på den sociale trivsel, og hvor man diskuterer kodeks for god klasserumskultur herunder gensidig respekt. Kontakten til skolens øvrige elever understøttes gennem introelevordningen, kontaktelevordningen og de bogstavmiddage, der hvert år afholdes lige inden efterårsferien.
Fællesarrangementer såvel i huset som ud af huset og på tværs af klasser og årgange er med til at styrke og udbygge de sociale relationer. Skolen søger målrettet at støtte sådanne arrangementer bl.a. ved at bevillige penge. Endvidere styrkes de sociale relationer og den gensidige respekt gennem det rige udvalgsliv og de aktiviteter, der udspringer heraf.
Til hver klasse er knyttet to teamlærere, der har til opgave at overvåge og reagere på klassens trivsel. Der afholdes teamlærermøde ca. hver 3.uge, hvor klassens almene trivsel behandles. Der lægges referater af disse møder tilgængeligt for klassens øvrige lærere, studievejlederne samt ledelsen. Det er ligeledes teamlærerne, der afholder klassens time, hvor forhold vedr. klasserumskulturen tages op. Teamlærerne melder tilbage til ledelsen, hvis der er særlige trivselsmæssige forhold, der kræver yderligere tiltag, og i fællesskab tages beslutning om den videre strategi. Der kan evt. blive tale om ekstern hjælp, hvor der gennem samarbejdet med Psykiatrifonden kan søges om psykologbistand til konfliktløsning.

4. Individuel trivsel
På Rysensteen Gymnasium eksisterer et fintmasket sikkerhedsnet, der har til hensigt tidligt at opfange individuelle trivselsproblemer. Klassens to teamlærere gennemgår ved deres jævnlige teamlærermøder de enkelte elevers fraværsmønster og reagerer på uregelmæssigheder ved
a: At tale med eleven for afdækning af uregelmæssigheder og evt. lave aftaler m.h.p . aflevering af manglende opgaver.
b: At sende eleven til klassens studievejleder, der tager en samtale og vurderer om der er anledning til at give mundtlig advarsel i henhold til Studiereglerne, eller om der skal iværksættes særlige tiltag:

• Opfølgende støttende samtaler med studievejlederen.
• Henvisning til visiterende samtale i Psykiatrifonden, hvor eleven kan tilbydes et individuelt samtaleforløb og/eller et gruppesamtaleforløb.
• Henvisning til ordblindetest.
• Iværksættelse af særlig faglig støtte – f.eks. i ”speciallektiecafé”.
• Andre tiltag.

c: At sende eleven direkte til studiechefen, der følger op på et tilbagevendende problematisk fraværsmønster og evt. udsteder en skriftlig advarsel. For elever under 18 år sikres det, at hjemmet er orienteret. Der følges op på elevens adfærd efter en periode for at afgøre om der skal iværksættes yderligere tiltag eller sanktioner.


To gange om året afholder teamlærerne en individuel StudieUdviklingsSamtale (SUS) for eleverne i deres klasse. Eleven har på forhånd udfyldt et spørgeskema, der sætter fokus på den faglige og sociale trivsel, og samtalen uddyber fokuspunkter fra spørgeskemaet og der aftales en handlingsplan for arbejdet det kommende halve år, og ved behov henvises til studievejlederen, der kan iværksætte ovenstående tiltag.

Ved længerevarende sygdom og dermed forbundet fravær holder Studiechefen og/eller Rektor kontakt med eleven/hjemmet og sikrer, at eleven har mulighed for at følge med i undervisningen, ved at eleven har adgang til lektier og andet materiale.

Ved grænseoverskridende sprogbrug og adfærd, der virker som en trussel overfor enkeltpersoner og/eller fællesskabet underrettes ledelsen, der tager sig af at afdække problemet og iværksætte tiltag.