Vejledende retningslinier i forbindelse med vold og trusler om vold – herunder trusler med våben, egentlige skoleskyderier og terrortrusler

Som udgangspunkt er vold og trusler om vold en helt uacceptabel adfærd over for andre mennesker. Begge ting er i direkte modstrid med Rysensteen Gymnasiums værdigrundlag. Det kan imidlertid være vanskeligt at afgrænse begreberne: vold og trusler om vold.

Vold kan være slag, spark og omklamring. Trusler kan fremsiges med ord og kan eventuelt understreges med slag i bordet, beskadigelse af inventar eller høj stemmeføring. Vold og trusler om vold omfatter alt, hvad der føles krænkende over for den, det går ud over, og begge situationer skal derfor behandles på samme måde og tages lige alvorligt.

Det er hermed klart, at det er den måde, hvorpå den, det går ud over, opfatter situationen, der er afgørende for, om en episode skal opfattes som vold eller trusler, uanset hvad den, der har udøvet volden eller fremsat truslerne, har ment med det, og uanset hvordan vedkommende selv opfatter situationen.

Episoder med vold og trusler om vold skal derfor altid registreres og indberettes til den daglige leder af sikkerhedsarbejdet på gymnasiet. Denne sørger efterfølgende for, at der sker politianmeldelse.

I tilfælde af vold eller trusler om vold følges følgende retningslinier:
1. Når en konflikt opstår, henvender den skadesramte eller et vidne sig omgående til rektor eller dennes stedfortræder.
2. Rektor indkalder omgående tilstedeværende medlemmer af sikkerhedsgruppen til møde, hvor videre tiltag aftales.
3. Der tages hånd om problemet indenfor 24 timer.
4. Sikkerhedsgruppen udpeger to personer, der fører samtaler med de berørte parter.
5. Den skadesramte skal have en bisidder med til samtalen.
6. Er den skadesramte en ansat, gøres det i samtalen klart, at det ikke drejer sig om et problem mellem den ansatte og skadevolderen, men om et problem mellem skolen og skadevolderen.
7. Det besluttes herefter, hvad der skal gøres i det pågældende tilfælde både over for den ansatte/eleven, f.eks. i form af krisehjælp, og hvad der skal gøres over for skadevolderen.
• Er skadevolderen en elev, kan der være tale om alt lige fra en alvorlig samtale med rektor, bortvisning i kortere eller længere tid til politianmeldelse. Det er skolen, der foretager denne anmeldelse, og det er skolens adresse, der anvendes.
• Er skadevolderen en pårørende til en elev eller en udefrakommende, anmeldes sagen til politiet. Det er skolen, der foretager denne anmeldelse, og skolens adresse anvendes.
8. Problematikken skal synliggøres ved, at samtlige ansatte orienteres. Dette sker ved orientering af de tilstedeværende på lærerværelset og ved skriftlig orientering af alle de øvrige.
9. Hændelsen registreres og indberettes til sikkerhedsudvalget senest 8 dage efter episoden.


Det kan være hensigtsmæssigt:
- ikke at lade den voldsramte være alene – hverken på arbejdspladsen eller hjemme.
- at aftale ”afhentning” næste dag.
- at orientere omgivelserne (familie/venner) om situationen og om mulige eftervirkninger.
- at undersøge om der er praktiske problemer, f eks børnepasning, man kan hjælpe med at løse


Reaktioner på vold
CHOKFASEN.
Denne fase kan vare fra sekunder eller minutter op til flere timer. Den ramte kan have en uklar opfattelse af, hvad der faktisk er sket, og ofte fortrænges begivenheden. De fysiske reaktioner kan være svedeture, kvalme og svimmelhed.

REAKTIONSFASEN.
Den ramte forholder sig til begivenheden og analyserer gentagne gange det skete. Fasen kan være præget af skyldfølelse, anspændthed, lyst eller ulyst til at tale om begivenheden, træthed og frygt for at møde voldsmanden igen. Reaktionerne i denne fase kan være hovedpine, søvnløshed og mavebesvær.

REPARATIONSFASEN
I denne fase heles den psykiske skade gradvist. Men man ser stadig reaktioner som i reaktionsfasen, dog i højere grad orienteret mod fremtiden.

NYORIENTERINGSFASEN.
Den voldsramte får placeret begivenheden på en mere realistisk måde og drager konsekvensen af det skete. Det kan være overvejelser om at ruste sig mod lignende episoder med uddannelse og træning. I sjældne tilfælde et ønske om placering i et andet job.


Normalt varer et kriseforløb få måneder, men i nogle tilfælde kan den ramte have behov for støtte over en længere periode. Det forekommer også, at den voldsramte evt. på grund af god støtte slet ikke kommer i krise.


Ekstern hjælp
GL-medlemmer har adgang til at bruge Danske Undervisningsorganisationers Samråd (DUS). Man kan kontakte DUS, Rådgivningen for psykisk arbejdsmiljø på tlf. 33 11 30 88 mandag til torsdag kl. 8.30 – 15.00 eller Gymnasieskolernes Lærerforening 33 29 09 00, som har kendskab til rådgivningstilbuddet.


Terrortrusler
Beredskabet omkring terrortrusler ligger i henhold til ministeriel anvisning på skolens intranet.


Skoleskyderier
Beredskabet omkring skoleskyderier ligger i henhold til ministeriel anvisning på skolens intranet.