Lia i Tianjin, Kina

Jeg var så heldig at have en god kinesisklærer (skud ud til 王老师!), der gav os masser af tilbud om, hvad vi kunne lave når vi fløj fra reden, og ja halvdelen af 2012d tog til Kina her i slut august. Selvom der var masser af gode muligheder, bestod det mest af at undervise engelsk til kinesiske børn, hvilket er herligt, men jeg følte ikke helt, det var det jeg skulle.

Efter tre år med kinesisk, fik jeg tilegnet mig en god base, men jeg havde også fået blod på tanden.  Jeg ville gerne lave noget konstruktivt med mit sabbatår, lære noget, gøre noget konstruktivt. Så jeg valgte at tage på universitet i Tianjin, Kina i et år for at lære kinesisk. For man lærer nu engang bedst sproget når man er i miljøet. 

Der er masser af muligheder for at rejse rundt i Kina mens man er her, hvor Beijing kun er 34 minutter væk i tog, og hvis man vil ud på lidt længere ture, er der både fly og højhastighedstog som kan tage dig hvorhen dit hjerte begærer. Den skole jeg valgte at tage til hedder Tianjin Foreign Studies University (天津外国语大学), og grunden til det er måske lidt klicheagtig, men det var herfra min mor dimitterede for 30 år siden. Det er en lille skole, med ”kun” 10.000 elever, hvor lidt mere end 300 af os er udenlandske elever. Der er folk fra Sydkorea, Italien, Ukraine, Usbekistan og mange flere (jeg er dog den eneste skandinaver), i alderen 18 til 50+ år (vi har en munk her! Jeg gentager: her er en munk!)

Jeg er på sprogkurset her, så jeg har kun 9 moduler om ugen, hvilket et ret luksus. Vi er opdelt efter niveau (der er 10 forskellige), da der folk kommer med meget forskellige sprogbaggrund. Der er nogle som er flydende, mens der er nogle som knapt nok kan sige hvad de hedder. Jeg er i 初级二班 (begynder 2), hvor nogle af de ting jeg lærte i Danmark er blevet taget op igen, og indarbejdet på en anden måde. Undervisningen er på kinesisk, og selvom det var lidt hårdt i begyndelsen at læreren kun kan talte kinesisk, så lærer man hurtigt at forstå bedre, og man er tvunget til at bruge det kinesiske man nu har lært. Lærerne er super afslappede, og så længe man har lavet lektier så skal alt nok gå. Når vi ikke er i skole, chiller vi i lobbyen, tager ud og ser byen eller tager en lille morfar.

Skolen arrangerer også mange arrangementer og udflugter, som man kan tilmelde sig. Vi har blandt andet besøgt den del af den kinesiske mur som er ved Tianjin. Vi har også haft sangkonkurrence, og på nationaldagen den 1. oktober, holdt de en middag for alle de internationale elever. Jeg fik også muligheden for at deltage til den offentlige fejring af nationaldagen på rådhuset, som repræsentant for min skole, sammen med alle de vigtige parti medlemmer i Tianjin. 

Fordi det hele er intensivt kinesisk, kan jeg mærke at jeg allerede efter 3 måneder kan meget mere kinesisk. Jeg havde en samtale med en kineser, og jeg forstod 95% af alt han sagde, hvilket jeg ikke ville havde kunnet, da jeg først ankom. Desuden kan min roomie heller ikke tale engelsk, hvilket er på godt og ondt, men i hvert fald har det tvunget mig til at tale mere kinesisk, og vi har fået nogle sjove misforståelser og historier ud af det. 

Ud over en fantastisk mulighed for at lære kinesisk, så møder man også masser af fantastiske mennesker. Man får sat sig selv i perspektiv, og man møder så mange forskellige livssyn. Jeg har fået venner for livet, og mødt mennesker jeg ikke nødvendigvis ville have mødt hvis ikke jeg havde valgt at studere. Det er en af de bedste beslutninger jeg har tager, og det kan kun anbefales!

Lia (2012d) december 2015