Censor på Rysensteen?

Velkommen til Rysensteen Gymnasium!

Velkommen som censor på Rysensteen Gymnasium!

Vi ser frem til at modtage dig som censor på Rysensteen Gymnasium. Du vil i god tid inden censoratet modtage et brev fra skolens administration, som rummer alle praktiske oplysninger; nogenlunde de samme oplysninger kan findes nedenfor, dog med links for at gøre det lidt lettere.

 

Undervisningsbeskrivelser
Skolen anvender lectio og alle undervisningsbeskrivelser kan findes her ved at gå ind på det relevante hold. 


Rysensteen - en campusskole

Eksamen kan afholdes både i vores hovedbygning på Tietgensgade 74, i sciencelokalerne lige overfor hovedbygningen på Kvægtorvsgade eller i vores afdeling i Hvide kødby, på Flæsketorvet 60. Det vil fremgå af det brev, du har modtaget fra skolen, hvor du skal være censor. 


Overnatning

Har du brug for hotelovernatning ligger der en lang række hoteller lige i nærheden af skolen, fx DGI-byens hotel og konferencecenter eller Hotel Ansgar.


Transport til skolen
Det kan være vanskeligt at finde parkering i nærheden af skolen og vi anbefaler derfor, at man anvender offentlig transport - Hovedbanegården ligger tre minutters gang fra hovedbygningen i Tietgensgade, mens der er ca. fem-syv minutter at gå fra Dybbølsbro station til vores afdeling i Hvide kødby - se kort nedenfor.
Bedste parkeringsmulighed er i DGI-byens parkeringshus, indkørsel fra Ingerslevsgade.


Servering

Vi serverer morgenbrød samt kaffe/te fra kl. 7.30 i lærerværelset i hovedbygningen eller i lærerkøkkenet på 2. sal, Flæsketorvet 60, hvis man skal være dér. Frokost serveres samme steder ca. kl. 12.00


Kontakt

Har du brug for at kontakte den lærer, du skal være censor for, så se lærerlisten her. Øvrige henvendelse vedrørende eksamen bedes rettet til Uddannelsesleder Julie Rørdam Thom via skolens hovednummer +45 33244311


Kort
Hovedbygningen Tietgensgade 74 markeret som punkt B, mens vores afdeling i Hvide kødby, Flæsketorvet 60 er markeret som punkt A. Der er også indgang til hovedbygningen via Kvægtorvsgade.

 


Vis stort kort