Matematik

Matematik indgår afhængig af studieretningen på A-, B- eller C-niveau som tager henholdsvis 3, 2 eller 1 år. De fleste studieretninger indeholder matematik på mindst B-niveau.

Matematik arbejder med abstraktion og logisk tænkning og omfatter en lang række metoder til modellering og problembehandling, som anvendes inden for blandt andet samfundsfag, naturvidenskab, teknologi og lægevidenskab.

Undervisningen giver kendskab til vigtige sider af matematikkens vekselvirkning med kultur, videnskab og teknologi.

Matematik udvikler elevernes evner til at forstå, formulere og behandle problemer inden for forskellige fagområder. Heri indgår, afhængigt af niveauet, matematiske ræsonnementer og argumentation – tankegange, som kan overføres til andre fag.

Eleverne skal lære at forholde sig til andres brug af matematik og skal kunne gennemføre en videregående uddannelse, hvori matematik indgår.

Matematik på A-niveau er et optagelseskrav ved mange videregående uddannelser. Dette niveau kan opnås enten som overbygning på et B-niveau eller ved at vælge en studieretning med mat A som studieretningsfag.

Med gymnasiereformen og de moderne it-hjælpemidler er undervisningen i matematik blevet mere eksperimentel - forstået på den måde, at deltagerne nu i højere grad selv er med til at konstruere deres faglige viden.

Matematik i dag fordrer kendskab til og brug af forskellige matematikprogrammer. Matematikundervisningen på B-niveau og A-niveau bygger i overvejende grad på sådanne programmer, der er de naturlige afløsere for lommeregnerne.

Den skriftlige dimension er vigtig i matematik og der arbejdes med alt lige fra simple træningsopgaver til opstilling af og beregninger i større modeller (fx statistiske-, trafik- og vækstmodeller). Dette afspejles ved eksamen, som for matematik A og B’s vedkommende indeholder en skriftlig prøve, som består af en del uden og en del med hjælpemidler.