Rysensteens klima- og miljøfortælling

På Rysensteen Gymnasium, der har GCP som det centrale omdrejningspunkt og FN’s 17 verdensmål som en rød tråd gennem uddannelsen, fylder klima og miljø naturligvis meget i alle dele af organisationen. Som gymnasium er det vores opgave at give eleverne den viden, de har brug for, for at træffe det kvalificerede valg; både lokalt og globalt; både i nær og fjern fremtid. Vi understøtter elevernes interesse i miljø og klima og er med til at støbe fundamentet til, at de kan være med til at løse den globale udfordring, som klimaet er. 

Vi bygger vores klimaindsats på et princip om, at alle indsatser skal funderes i viden om, hvad der virker bedst. Vi tror ikke på udskamning af den enkeltes handling; i stedet vil vi som fællesskab skabe viden, der kan føre til handling. 

Nogle miljø- og klimatiltag er mere synlige end andre, og i denne klima- og miljøfortælling ønsker vi derfor at sætte fokus også på de elementer, man ikke nødvendigvis lægger mærke til i hverdagen. Vi vil her gennemgå fire fokuspunkter: GCP og klimaet; de væsentligste tiltag, vi allerede har gjort i Rysensteens bygninger; de tiltag, der foregår løbende; og endelig de kommende indsatser, som Rysensteen Gymnasium har i støbeskeen.

GCP og klimaet

Klimaspørgsmålet er en central del af GCP. Det er et tilbagevendende tema - både i forbindelse med studierejserne, i genbesøgene og som fokus i de kulturmøder, eleverne bliver stillet overfor. Fordi mange unge over hele kloden interesserer sig for klimakrisen, er det oplagt at arbejde med på GCP-rejserne i arbejdet med FN’s 13. verdensmål. Her møder eleverne mennesker med andre politiske, økonomiske, kulturelle og sociale forudsætninger for at løse klimakrisen, og de får gennem  ligeværdige samtaler derfor en forståelse for, hvorfor problematikken ser anderledes ud i andre lande.

Og det leder naturligvis til spørgsmålet om ansvaret for CO2-udledninger som individ, men også som en institution som Rysensteen Gymnasium. En central del af GCP-programmet er studierejserne i 3. G, hvor eleverne bevæger sig ud i verden - ofte til fjerne destinationer. I den forbindelse er det vigtigt at huske på, at vi er en uddannelsesinstitution, som foretager rejserne med et klart fagligt perspektiv: Det er på ingen måde for sjov, at vi rejser ud i verden, men netop for at få nye indsigter, udvide horisonter og indgå i dialoger. 

Verden er dilemmafyldt, og vi skal iagttage globale udfordringer som etnocentrisme, ulighed, forskelsbehandling og ufred. Vi tror ikke på, at man kan opnå den indsigt og forståelse fra et klasseværelse blandt ligesindede på Vesterbro. Erkendelse, empati, kritisk stillingtagen og engagement er ikke akademiske discipliner, men kompetencer som bedst trænes i mødet med andre og anderledes tænkende mennesker, og derfor bliver vi nødt til at bevæge os ud, hvor mennesker, der netop ikke ligner os selv, lever og bor og gå i dialog med dem. 

Vi drager på lange flyrejser, og efterlader derfor på kort sigt CO2-aftryk, men vi tror fuldt og fast på, at de dannelsesaftryk, som kulturmøderne efterlader i vores elever, på langt sigt vil få positiv betydning for verdens tilstand i almindelighed og klimaet i særdeleshed. Vores elever vender tilbage fra deres studierejser mere bevidste, mere eftertænksomme og med en større opfattelse af ansvar for klodens tilstand.

Hvad har vi gjort?

Det har i mange år været vigtigt for Rysensteen Gymnasium at værne om miljøet og tage del i den grønne omstilling. Rysensteen har siden 2011/12 gjort meget og brugt rigtig mange resurser på at optimere klimaskjoldet; især på de gamle bygninger i Tietgensgade og i den Brune Kødby. Disse forbedring har fx betydet, at vi siden 2006 har reduceret vores elforbrug i Hovedbygningen med 40%. 

Vi har truffet beslutninger om forbedringerne på baggrund af klimarapporter og lovpligtige energitests. Vi går dog ofte længere end det og griber mulighederne for at energioptimere, så vi opnår et undervisnings- og arbejdsklima af så høj kvalitet som muligt. 

Fordi vi ejer Hovedbygningen og Staldene  (i brune kødby), men lejer de fredede bygninger i Hvide Kødby, har vi størst mulighed for at lave forbedring i de førstnævnte bygninger. 

Papirforbruget på Rysensteen Gymnasium er generelt lavt, og det papir, vi anvender, sorteres og afleveres til genanvendelse. Indkøb af papir har været stabilt siden 2016, og når man medregner, at skolen er vokset, så er forbruget nedadgående.

Der er i dette skoleår bestilt beholdere til genanvendelse af plast: en til hård plast og en til blød plast. Når beholderne ankommer, skal tømning indgå i skolens tjanseordning. Planlægningen af ordningen sker i samarbejde med skolens miljøudvalg. Beholderne vil blive placeret på etagerne i HB og tømmes minimum to gange om ugen.

I skoleåret 2019-2020 er vi holdt op med at anvende engangsservice i hård plast. Det betyder, at engangsplastikkrus, plastikknive, plastikgafler osv. bliver udfaset og erstattet med bioopløselige materialer. Desuden prioriterer vi porcelæn og metalservice i det omfang, det kan lade sig gøre. Til elevfesterne har vi indført et pantsystem, som betyder at øl- og vandglas samles ind, og forbruget mindskes. Vi har affaldssortering af pap, papir, metal, batterier og elektronik i hovedbygningen i Tietgensgade.

I 2019 er vi indgået i samarbejde med Jespers Torvekøkken, der nu driver vores kantine på Flæsketorvet. Kantinen drives med fokus på bæredygtighed med et minimalt klimaaftryk, bl.a. gennem råvarevalg, bekæmpelse af madspild og valg af emballage. 

Hvad gør vi lige nu? 

Ingen elev går på Rysensteen uden at møde miljø og klima som emner i fag fra alle tre fakulteter. Der er tre niveauer, undervisningen bevæger sig på: Eleverne skal have viden, de skal kunne analysere og vi skal give dem handlekompetencer til at løse klimaproblemerne. Eleverne møder klima som emne i den daglige undervisning såvel som i temadage og -uger om klima. I den daglige undervisning arbejder eleverne med miljø og klima i en lang række fag med forskelligt fokus fra klimalitteratur og religioners natursyn og deres betydning for klimakrisen over klimaflygtninge og mad til milliarder til sammenhængen mellem klima og økonomi og elevernes egen klimabelastning. I Naturvidenskabeligt Grundforløb arbejder eleverne med FN’s 13. Verdensmål, klima, som tema for hele forløbet, hvor de bl.a. undersøger deres CO2-forbrug.

Ud over den daglige undervisning, står klima også på dagsordenen til årgangs- og helskolearrangementer. I skoleåret 2019-20 har vi valgt at sætte fokus på forbrug af plastik og tøjforbrug. 1g’erne havde i uge 40 2019 klimauge, hvor eleverne samlede skrald i lokalområdet, så dokumentarfilm om tøjindustrien, arrangerede tøjbyttedag, gik klima-walkathon, debatterede klimaproblematik og på den baggrund kom med innovative løsninger på de problemer, debatten drejede sig om. I 2g har alle elever et simuleret klima-topmøde, hvor eleverne som repræsentanter for udvalgte GCP-destinationer, og NGO’er skal debattere fremtidens klimaudfordringer og nå frem til en fælles løsning. I februar er alle tre årgange med til Rysensteens klimadag. På dagen skal skolens elever reflektere og høre foredrag om de etiske aspekter af klimaudfordringen. De skal også undersøge, hvordan man kan kompensere sit CO2-forbrug ved at donere penge til udviklingsprojekter. Eleverne skal derefter debattere, hvilken type projekt, vi som skole skal støtte som et klimakompenserende tiltag, og dagen ender med en afstemning, der afgør hvilken type projekt, vi som skole vil støtte.

Et bærende element i det sociale fællesskab på Rysensteens er de mange selvstyrende elevudvalg og klimaspørgsmålet engagerer eleverne. Miljøudvalget er med i det globale klimanetværk Fridays for Future, og et national netværk af Gymnasieelever, der arbejder med miljø og klima. Lokalt har miljøudvalget været med til at arrangere en Rystalk med klimadialog for skolens elever og på Black Friday 21.11.19 havde eleverne skabt en kæmpe tøjskultur i skolegården, og gik i samlet flok til klimastrejke i anledning af klimatopmødet COP25.

Fremtidige indsatser

På Rysensteen Gymnasium er arbejdet med miljø og klima en naturlig del af skolens vision omkring engagement, villighed til at skabe forandringer, ansvarlighed og globalt udsyn. Klima er en global udfordring, som vi arbejder fagligt og engageret med, fordi vi ønsker at være med til at skabe en bæredygtig fremtid. Som gymnasieskole kræver arbejdet med klima, at alle er med. De fremtidige indsatser skal derfor lokalt forankres i et samarbejde mellem elever, lærere, administration og ledelse, men det gælder også globalt, hvor klima er en del af arbejdet med dannelse og verdensborgerskab i skolens Global Citizenship Programme.

Vi har følgende indsatser i støbeskeen:

  1. Klimakompensation: Eleverne pålægges fra skoleåret 2020 en afgift på 150,- i forbindelse med deres studierejser. I forbindelse med en klimadag beslutter skolens elever, hvilke tiltag man som skole vil støtte med de indkomne midler. Den valgte projektkategori vil efterfølgende blive fulgt tæt og søgt inddraget i undervisningen.
  2. Rejseform og -frekvens: Vi har reduceret mængden af rejser til én enkelt pr klasse i løbet af deres gymnasietid, og øvrige rejser med f.eks. valghold eller andre projekter uden for undervisningen i klasserne bliver så vidt muligt gjort med tog i fremtiden.
  3. Nedsættelse af miljøudvalg med elev-, lærer- administrations- og ledelsesrepræsentanter, der deltager i beslutninger om de tiltag, som vi vælger at prioritere. Affaldssortering: Skolens bygninger og placering gør affaldssortering til en udfordring. Men det er samtidigt et stort ønske fra elevgruppen, at vi sorterer affald yderligere, end vi allerede gør. Vi er derfor gået i gang med at afdække, hvilke ressourcer det vil kræve at sortere affaldet yderligere, og om det kan blive en del af elevernes tjanseordning, hvor klasserne på skift deltager i at rydde op og gøre klar til rengøring.
  4. Pantordning: Elevrådets miljøudvalg har foreslået at etablere pantskraldespande rundt omkring på skolen, så pantflasker samles. Eleverne og administrationen samarbejder om den bedste måde at gøre det på. Sammen med skolens øvrige miljørepræsentanter skal det besluttes, om de penge, vi kan få ind for pant, skal gå til nye miljøtiltag eller til et miljø/klimaprojekt uden for skolen?
  5. Reducering af strømforbrug er i proces i hovedbygningen, hvor der arbejdes på at udskifte til LED-lys.
Byvandring
Byvandring i forbindelse med Klimadagen 2020